GUDGIVNE SPLITTELSER

 

EGNE ARTIKLER

tredje samling

 

GUDGIVNE SPLITTELSER

 

 

I 5. Mos. 13,2-4 læser vi: Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos dig, og han giver dig et tegn eller et varsel, og det tegn eller varsel, han har givet, indtræffer, og han siger: »Lad os følge andre guder, som du ikke før har kendt, og dyrke dem,« da skal du ikke lytte til, hvad den profet eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud, der sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl.

 

Kan en kærlig gud virkelig udsætte os for sådanne prøvelser tænker du.

Ja, siger Det Nye Testamente i 1. Kor. 11,18-19: For det første hører jeg, at der er splittelser blandt jer, når I kommer sammen i menigheden, og jeg tror, der er noget om det. Der må jo også være partier hos jer, så man kan se, hvem af jer der er til at stole på!

 

Hvem danner splittelser? Jo det forklarer Rom. 16,17-19: Jeg formaner jer, brødre, til at holde øje med dem, der i modstrid med den lære, I har taget imod, skaber splittelse og fører andre til fald. Hold jer fra dem! Den slags mennesker tjener ikke vor Herre Kristus, men deres egen bug, og med søde og indsmigrende ord forleder de troskyldige mennesker. Men jeres lydighed er kommet alle for øre, så jer glæder jeg mig over.

Dem, der skaber splittelse er altså dem, der er i modstrid med Bibelens lære.

 

Gud tillader vranglæren fordi den ikke alene tydeliggør/afslører, hvem der er forførere, men også hvem, der er til at stole på (hvem, der holder sig til den sunde lære), og Han benytter sig af de ulydiges ulydighed til at teste de lydige.

 

 

Vi må ikke forfalde til at se på Gud, som en hyggelig gammel nissefar. Nej, selv om Han led på korset og gav sit liv i kærlighed til os alle, så er han, som Jesus sagde, en fortærende ild, og nidkær (faktisk jaloux). Og Han tester altså ind imellem vor kærlighed ved at sætte den på prøve.

 

Salme 23,1-2:

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,

Han leder mig til det stille vand.

John 10,14:

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,