ELOHIM

 

EGNE ARTIKLER

tredje samling

 

Salme 23,1-2:

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,

Han leder mig til det stille vand.

John 10,14:

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,

ELOHIM

Udtrykket Elohim for Gud optræder ca. 2500 gange i Det Gamle Testamente. En forkortelse af Elohim (El) optræder ca. 250 gange EL betyder stærk eller styrke. Vi har navne, som Daniel, Betel Zerubbabel eller Elias. Der findes hundreder af navne, som begynder eller slutter med El. Det indikerer altid at det har noget med Gud at gøre for EL er Gud. Det gælder både hvis ordet begynder med el og hvis det slutter med el.

El betyder altså styrke

Man er ikke helt sikker på hvor ordet Elohim ”kommer fra. Elohim optræder som nævnt ca. 2500 gange i Det Gamle Testamente”. Nogle mener at det er en sammentrækning af 2 ord, hvor det første er El, der optræder ca. 250 gange. El betyder stærk, magt, styrke. Elohim betyder altid Gud, som styrke. Den forkortede form El taler om Guds styrke eller magt. Navnet på det israelske flyselskab er El Al det kunne man oversætte "op op", "høj højest" eller "stærk stærkest". Beskrivelsen El understreger altid Guds styrke. Som nævnt mener nogle at Elohim er en sammentrækning af 2 ord, som El og allomin, som indeholder betydningen ”at sværge” eller at binde sig selv, som ved en ed (at være en, der holder en pagt), altså en sammentrækning af El og allomin, og så med flertalsendelsen ”im” Elohim. Hver gang man har endelsen ”im” er det et flertalsord. Elohim beskriver altså en stærk Gud, der holder pagter, som involverer sig personligt, en stærk trofast Gud. Den første sætning i Bibelen: I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Bruger betegnelsen Elohim for Gud. 32 gange i 1. Mosebog kapitel 1 bruges udtrykket Elohim, og udtrykket betyder altså stærk og trofast. Gud er stærk, og har magt til at skabe, og Gud er trofast, så Han forlader ikke sin skabning. Han stikker ikke af til et fjernt sted i universet og vender ryggen til det Han har skabt. Han er stærk, og har bundet sig til os ved en Ed, og er altså trofast.

 

Der er så også det ved betegnelsen Elohim at medens betegnelsen somme tider bruges om den sande og levende Gud, så det er en generel betegnelse.

At være en generel betegnelse kan forklares således: Hvis man spiser C vitaminer, så er C vitaminer en generel betegnelse for den slags vitaminer, men det kan være at man spiser bodylab vitamin C. så er det ikke længere tale om c vitaminer generelt set, men om en specifik type.

Syrerne havde deres elohimer, det havde babylonierne og grækerne også. Bibelens Gud var specifik på den måde at han beskrives, som Abrahams, Isaks og/eller Jakobs gud. Da Moses mødte Gud ved den brændende tornebusk lød der ” Jeg er Abrahams Gud”, og så faldt Moses ned og tilbad. Elohim kan altså bruges om den sande levende Gud, men også om falske guder. Vi har det samme i Det Nye Testamente. Vi har det græske ord teos, og det kan bruges om den sande levende Gud, men også om falske guder. Derfra har vi ordet teologi (læren om gud).

Den Gud, som 1. Mosebog omtaler, som skaberen, er altså en særlig specifik Gud (Abrahams Gud) Bibelens sande levende Gud, den sande levende Gud betegnes altså ved en flertalsbetegnelse! Her må jeg lige igen engang konstatere en fejloversættelse i den autoriserede danske bibel, for deri er 1. Mosebog 3,5 oversat: Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt. En korrekt oversættelse ville være: Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som guder og kan kende godt og ondt. Jeg prøve nu at skrive verset og bruge Elohim der hvor det bruges i grundteksten: Men Elohim ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Elohim og kan kende godt og ondt. I den første del af verset bruges ordet Elohim til at beskrive den ene sande Gud, men i anden halvdel af verset bruges betegnelsen for at sige at mennesker bliver, som guder (falske guder). Altid, når der sættes ”im” i slutningen af et hebræisk ord, bliver det til et flertalsord. For eksempel vand (haim) og himle (shamayim) er altid flertal på hebræisk. Ordet for den sande levende Gud er altså et flertalsord. Står vi så med et problem? Står vi med mere end en gud?

Nej! 5. Mos. 6,4 er den jødiske shama og er det vigtigste vers i jødisk teologi. Det lyder: Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er achad (én). Det hebræiske ord achad er betegnelsen for flere i en, som for eksempel en klase. Visse teologer forsøger at forklare brugen af flertalsformen ved at man ofte tiltaler en overordnet i flertalsform, som for eksempel ”deres majastæt” men der intet i Bibelen eller andetsteds, der underbygger den udlægning. Der er 2 hebræiske ord for en, og udtrykket achad bruges altid uden undtagelse til beskrivelse af den sande levende Gud. Ellers bruges udtrykket også i 1. Mos. Kapitel 2: Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét (achad) kød.

Det lyder altså: Hør, Israel! Herren vor Elohim, Herren er én, og Elohim (der bruges om Gud her) er et flertalsord. På hebræisk har man slet ikke et entalsord for gud1, hvilket burde få benægtere af treenighedslæren til at tænke sig om.

 

  1. Jeg mødte engang en lektor på et dansk teologisk fakultet, som vist anså sig selv for hebræiskkyndig. Han hævdede at EL er ental for Gud på hebræisk, men der tager han fejl. Det er en forkortelse af flertalsordet Elohim. Der findes ikke et entalsudtryk for Gud på Hebræisk.