JAMEN JESUS ER DU HER

 

EGNE ARTIKLER

tredje samling

 

JAMEN JESUS ER DU HER?

 

I mit barndomshjem holdt vi en gang om måneden stuemøde i vore stuer med typisk 60 til 90 fremmødte. Taleren var altid en omrejsende ”freelance” forkynder ved navn Børge Welleius. Jeg glædede mig, som et lille barn glæder sig til til juleaften til disse møder, for når Børge ringede på døren til vort hjem var det, som om freden kom på besøg. Der bredte sig en helt særlig fred i hjemmet, (ikke at vi ellers havde ufred), ydermere var hans undervisning en stærk ansporelse til at følge Jesus, og jeg var altid ked af næste morgen at se ham drage af sted til toget med sin beskedne brune taske i hånden, for at rejse videre til sin næste aftale. Han talte aldrig om dåb, men var selv døbt med troens dåb efter at han, i en moden alder blev en kristen, derfor gennemtvang Indre Mission at vore stuemøder stoppede, og jeg så ham ikke i mange år, men jeg besøgte for nogle få år siden en frimenighed i Randers, og fandt der i deres bogsalg et lille hæfte med en fortælling af Børge, som jeg fik lov at tage med. Denne fortælling gengiver jeg herunder.

 

Salme 23,1-2:

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,

Han leder mig til det stille vand.

John 10,14:

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,

Jeg havde en god ven for år tilbage, han var en broder i Herren. En aften efter et møde tog han mig til side og sagde: Må jeg fortælle dig noget? Det er alvorligt

- Ja, det må du da, Hansen!

- Jeg har haft en drøm, sagde han så. Den har gjort et dybt indtryk på mig. Jeg drømte, jeg var nede for at købe morgenbrød. Da jeg kommer op med nin pose, står Jesus midt i spisestuen. Det var så mærkeligt, at han stod der lyslevende. Jeg kunne ikke sige et ord. Jeg stod bare og kikkede. Endelig får jeg sagt: ]amen Jesus, er du her? Så fik jeg trukket min bedste stol hen til bordet og sagde: Vil du ikke sidde ned,Herre?

Så satte Herren sig, og morgenmåltidet begyndte. Nu tror du måske, at snakken gik livligt; men tværtimod. Ingen sagde et ord. Der var kun fred, fred. Så blev jeg så menneskelig, jeg så på mit ur og sagde: Uha, nu må du undskylde, Jesus, for nu skal jeg på arbejde. Jeg har enStreng dag foran mig. Bliv her hos min Kone og børnene, Så skynder jeg mig Hjem klokken fem. Så skal vi have det velsignet godt!

 

Men Herren sagde; Nej Hansen, jeg skal med dig! - åh, det er jeg ked af, for jeg har vældig travlt.

Jeg får ikke megen tid til dig henne på tømmerpladsen!

 

Du kan tro, det var mærkeligt at gå hen ad gaden med Jesus ved sin side.

Vi kom til tømmerpladsen og gik ind

på kontoret.

Jeg trækker kontorstolen frem og siger: Her skal du sidde, Herre! Nej, sagde han. Jeg sætter mig på den IiIIe taburet ved døren,

så jeg kan se hvem, der går ud og ind ad din dør Hansen

 

Så satte jeg mig ved skrive-bordet.

Men hvor var det dog ejendommeligt at have Jesus i ryggen. Så går døren op.

Ind kommer en af mine meget gode kunder. Han siger: Godmorgen Hansen! og gnider sig i hænderne. Jeg har en vældig fed fidus i dag, vi kan tjene masser af penge, Den er helt i orden! Jeg blev bleg helt ned til tæerne af skam over, at Jesus hørte om fiduser på mit kontor. Så sagde jeg: Ikke tale om nogen fiduser her, ikke tale om!

- Jamen Hansen, sagde kunden, du er blevet så underlig! Du har da aldrig været bange for en lille fidus. Du er vel ikke ved at blive hellig?

Tænk så smed jeg ham ud.

 

Der sad jeg så med fiduserne og Jesus i ryggen. Døren går op en gang til, og ind træder en af mine andre kunder. Han var altid så beskidt i sin mund. Jeg var egentlig ked af ham. Han begyndte straks at servere en sjofelhed.

Jeg var så fortvivlet, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Jeg greb fat i ham og smed ham ud.

I døren råbte han: jamen Hansen, er du fra den? Du har da aldrig været bange for en historie. Er du blevet hellig?

 

Så satte jeg mig ved mit skrivebord og græd, Iagde mig ind over bordet og sagde: Åh, Herre, at det skulle ske, netop når du er her!

 

Da rejste Herren sig og gik hen og lagde sin arm om min skulder og sagde: Kære ven, jeg er her altid!

Så vågnede jeg.