DEN KARISMATISKE BEVÆGELSE

 

EGNE ARTIKLER

tredje samling

 

Salme 23,1-2:

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,

Han leder mig til det stille vand.

John 10,14:

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,

DEN KARISMATISKE BEVÆGELSE

 

Hvordan kunne noget, der begyndte så godt ende så dårligt?

 

 

 

I begyndelsen bestod den karismatiske bevægelse af mennesker, der var så hengivne i deres tro at de ønskede at leve deres liv lige så radikalt, som de kristne i det 1. Århundrede (sådan,som de læste om det i det nye testamente). Det betød at de forventede at se karismata (Helligåndens gaver) i funktion i deres midte, og her fokuserede man særligt på dem, der er omtalt i Romerbrevet Kap. 12 og 1. Korinterbrev Kap. 12 . De var desuden overbeviste om at sande kristne ikke defineres ved hvilken kirkeretning de tilhører, men ved deres personlige forhold til Kristus.

De 2 ovennævnte holdninger er (efter min opfattelse) begge gode og rigtige, men der viste sig at være nogle indbyggede fælder hvoraf jeg vil omtale 2 herunder:

 

 

For det førsteKarismata

Det at kunne demonstrere karismatiske gaver (for eksempel tungetale) blev hurtigt til en målestok for hvor hengiven en kristen man var, så folk begyndte at efterligne disse ting for at blive accepterede (den letteste at efterligne er tungetale).

 

 

og for det andet Inklusivitet

Eftersom der var et ønske om at favne alle sande kristne, så måtte man enes om en definition af "en sand kristen”. Definitionen blev: Enhver, der tror at Jesus sonede al verdens synd ved at lade sig korsfæste og 3 dage senere opstå fra de døde er en sand kristen.

Det lyder jo umiddelbart fint , men hvilken Jesus taler man om? Vi må huske at det er den sunde lære, der definerer hvem Jesus er! Paulus advarer i 2. Kor. 11, 3-4 imod at acceptere en anderledes Jesus, men det er præcist sådan det er gået (at man ikke holder sig strengt til skriftens definition af hvem Jesus er) Jesus er Guds ord kommet i kødet fortæller Joh. 1, 14-15 og Han er hele Guds ord – ikke bare visse udvalgte dele. Vi må medtage hele den bibelske åbenbaring , for at kunne definere den sande Jesus (2. Tim 4,3 ,Tit 1,9 og Salm. 119,160).

 

 

Alt dette fører til min

 

Konklusion:

 

Den karismatiske bevægelse ”kørte i grøften" fordi:

 

Ønsket om at favne alle kristne førte til en nedvurdering af betydningen af sund lære i en sådan grad at det at debattere det læremæssige blev set på, som anstødeligt, ukærligt og lovisk (uha, vi lever jo i nådens tid, så vi må ikke dømme!). desuden: hvis man vil have fællesskab mellem forskellige kirkeretninger går det normalt således at det bliver den laveste fællesnævner (rent læremæssigt) man enes om, og det er jo netop det eneste man kan enes om (lige som i politik), så for fællesskabets skyld undgår man diplomatisk at være konsekvent sandhedssøgende, med den konsekvens at kærligheden til sandheden går tabt, og så er følgevirkningen den vi kan læse om i 2. Tess. 2, 10-11 at Gud sender vildfarelsens magt over sådanne fællesskaber, så de tror løgnen!

 

 

Jeg vil slutte dette afsnit med at sige at der vel findes 2 slags karismatikere:

 

 

Moderate karismatikere

ikke alle karismatikere er rabiate hyperkarismatikere, men det rabiate har taget stadig stigende overhånd.

 

 

hyperkarismatikere

læs om det hyperkarismatiske ved at klikke her