LUTHERDOM

 

EGNE ARTIKLER

tredje samling

 

LUTHERDOM

Nogle vil sikkert undre sig over at jeg medtager lutherdom under punktet MYSTICISME. Men grunden til at jeg gør det er at Luther ikke tog afstand fra religiøsitet men holdt fast i sakramenttanken (Den katolske kirke har 7 sakramenter). (Den ortodokse kirke kalder alle kirkelige handlinger sakramenter og har så 7 "store" sakramenter. De kalder sakramenter "hellige mysterier" ) Luther bibeholdt altså denne religiøsitet i form af 2 sakramenter (dåben og nadveren). I den katolske nadver taler man om transsubstantion (at oblaten bogstavelig talt bliver til Jesus, som ofres igen og igen ved at man spiser ham (så katolikker, der rent faktisk tror at dette sker, må jo se på sig selv, som kannibaler (der spiser deres egen gud)) Luther opfandt så tanken om kosubstantion (at Jesus på mystisk vis er til stede i oblaten – han forklarede det billedlig talt således at det er, som ilden, der stadig er til stede i jernet (som varme) længe efter at smeden har taget det ud af ilden). Nærlæser vi det Jesus selv siger ( i Johs. evangeliet kapitel 6), kan vi forstå at brødet (som mannaen i ørkenen), symboliserer Guds ord, som vi bliver opfordret til at spise.

 

Guds ord er altid blevet spist. Jeg giver her nogle eksempler:

 

1 Ez. 3,1: Så sagde han til mig: »Menneske, spis det, du ser her! Spis denne rulle, og gå så hen og tal til Israels hus.«

 

2 Jer 15,16: Jeg fandt dine ord og slugte dem; dine ord blev til fryd for mig og til hjertets glæde,

for dit navn er nævnt over mig, Herre, Hærskarers Gud.

 

 

3 Åb. 10,10: Jeg modtog bogen af englens hånd og slugte den.

I min mund var den sød som honning, men da jeg havde slugt den, var den bitter i min mave.

 

 

 

 

Når Gud siger at vi skal spise Hans ord, er det ganske enkelt et billede på at det som mad optages og bliver en integreret del af den, der spiser det, sådan skal vi optage Gus ord, så det bliver en integreret del af os selv. Det er det nadveren skal minde os om – det er der ikke noget mystisk i.

 

 

 

 

Det, at lutherdommen har beholdt en lille del mysticisme har haft stor indflydelse på hvor den lutherske kirke har bevæget sig hen siden Luthers tid (en lille smule surdej gennemsyrer hele dejen). og jeg er tilbøjelig til at tro at her ligger noget af forklaringen på hvorfor selv konservative lutheranere i stort tal bevæger sig tilbage til den katolske kirke, og ligeledes i stort tal falder for emerging church bevægelsens forførelse.

 

 

Ud over de ovenfor nævnte ting, så modsagde Luther åbenlyst Bibelen på flere væsentlige punkter:

 

 

 

 

1 han erklærede sin uenighed i budskaberne i Jakobs brev, Judas brev og Hebræerbrevet.

Jakobs brev mente han slet ikke burde have været kanoniseret.

 

 

 

 

2 Johannes Åbenbaringen er den eneste bog i Bibelen, som siger om sig selv at der er en velsignelse knyttet til at læse den (det gælder om alle Bibelens bøger, men Johannes Åbenbaringen siger det direkte om sig selv). Åb. 1,3: Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær.

Luther sagde at den ikke er værd at læse!

 

 

 

 

3 Bibelen gør det ganske klart at Gud elsker det jødiske folk, men Luther opfordrede kraftigt til jødehad

og blev faktisk medinspirator til nazitysklands holocaust, for Hitler citerede Luther i udbredt grad i sin bog

"mein kampf" (og han citerede ham ikke ude af sammenhæng)

Det gav mange gode tyske lutheranere en undskyldning til ikke alene at vende det blinde øje til

nazisternes mishandling af jøderne1, men også at medvirke selv. (herunder finder du 2 afsnit, som uddyber og dokumenterer dette).

 

 

 

 

Egentligt er det mig en kilde til stadig forundring at visse mennesker på én og samme tid kalder sig bibeltro, og alligevel har Luther, som forbillede. Det er lidt, som om de taler med to tunger.

 

 

 

 

 

 

Jacob Prasch tog i juli 2013 et par dage ud af sin tæt besatte kalender og besøgte mig.

Ved den lejlighed lånte jeg et digitalt videokamera, så vi kunne optage nogle undervisningsepisoder. Jeg bad ham sige lidt om lutherdom. Hvilket han gjorde helt uden forberedelse. Desværre kom han i skyndingen til at lægge nogle ord i Luthers mund, som man ikke med sikkerhed kan sige at Luther har sagt. Det drejer sig om ordene Cuius regio, eius religio ( din regents religion skal være din religion) disse ord blev kernen i fredsaftalen i Augsburg mellem lutheranere og katolikker, som blev indgået kort efter Luthers død. Efter sigende mente lutheranerne, der indgik aftalen dog at dette var i Luthers ånd, men selvfølgelig: Vi må ikke beskylde Luther for noget alene baseret på gisninger! Det er heller ikke det, der er sket her, Jacob har indrømmet (overfor mig) at han kom til at forveksle udtalelser af Luther med udtalelser af hans umiddelbare efterfølgere.

 

Det vi dog med sikkerhed ved er, hvad der blev resultatet af Luthers virke, og at lutheranerne ganske få år efter hans død indgik en sådan aftale med den katolske kejser karl den 5. og Luther selv nåede til sin fortrydelse at se at det var et sådant system han havde været med til at skabe, det kan du læse om i min oversættelse af "the pilgrim church" ved at klikke her. Jeg har valgt at medtage de 2 videoer om Luther herunder på trods af denne fortalelse, for Jacob er konstant på farten (ofte på den anden side jordkloden), så det er ikke muligt lige at lave optagelsen om, og det der ellers bliver sagt er sandt og rigtigt, og væsentligt at få på banen, men Jeg har så altså valgt at gøre opmærksom på fejlen her i indledningsteksten. Når befolkningen i et landområde SKAL have samme religion, som deres regent, har man behov for et middel til at tvinge dem ind i regentens kirke, og her blev barnedåb et belejligt værktøj til at gennemtvinge denne forordning, og wupti, så blev denne vranglære fra den katolske kirke overtaget og videreført, så man kunne køre videre med det ugudelige statskirkesystem, og hermed havde man så overtaget flere dele af den katolske kirkes vranglære. Selvfølgelig havde man så nu, hvor man ønskede at give det indtryk at man anså Guds ord for større end alt andet, brug for at forsvare dette bibelsk, og her blev pagtstanken fundamentet for at forsvare barnedåb. Nu er det sådan at en tåbe (bibelsk set) ikke nødvendigvis er en dårligt begavet person, men én, der forvrænger sund fornuft for at forsvare det, der er uforsvarligt, og selv om det at se på dåben, som et pagtstegn måske ikke er helt ved siden af, så er måden Luther gjorde det på jo et skoleeksempel på tåbelighed ( at hævde at jøder blev frelst ved omskærelse er tåbeligt og aldeles ubibelsk). Luthers lære om dåben, som et pagtstegn kan du læse om ved at klikke her.

 

Du kan se den første del af Jacobs undervisning (uden undertekster) om Luther ved at klikke her

 

og du kan se den anden del af Jacobs undervisning (uden undertekster) om Luther ved at klikke her

 

 

 

1 I Moskva er der fundet et arkiv med 100.000 breve, som privatpersoner og organisationer skrev til Hitler.

Et af dem er skrevet i 1943, og er fra de evangeliske og protestantiske kirker i Tyskland, der højt berømmer

Hitler for hans indsats for at bevare den tyske civilation.

I 1943 kunne intet ærligt menneske i Tyskland være i tvivl om hvad Hitler gjorde mod jøderne

 

Salme 23,1-2:

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,

Han leder mig til det stille vand.

John 10,14:

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,

Inden jeg (neden under dette afsnit) citerer Luthers udtalelser om jøderne,

 

vil jeg lige citere, lidt af, hvad Helligånden inspirerede bibelens forfattere at skrive

 

(altså Guds holdning til jøderne)

 

 

 

 

Men dog lige først denne bemærkning:

Et forhold, der gør det vanskeligt at drøfte Israel med mange lutheranere er at de ofte forsynder sig imod princippet om først at søge peshet betydningen af et skriftsted inden de leder efter pesherbetydningen, og de siger så at kirken er det sande Israel, så de hver gang Gud velsigner Israel (sjovt nok aldrig, når Han forbander Israel) opfatter det, som om der tales om kirken, og ikke landet Israel. (læs evt. om ”peshet og pesher” ved at klikke her) (de er altså faktisk gnostikere). Der er ingen tvivl om at Gud ser på Israel, som et genstridigt, og stivnakket folk (men derved er de jo blot et billede på resten af verdens befolkning og for øvrigt også et billede på det andet folk, Han er i færd med at udtage sig ud af alle folkeslag (kirken), men nuvel, her følger nogle skriftsteder, der viser at Gud ikke har opgivet Israel, men at Han i sin kærlighed til dem alligevel har tænkt sig at overøse dem med sin velsignelse og beskærmelse:

 

2. Mos. 4,22: Så skal du sige til Farao: Dette siger Herren: Israel er min førstefødte søn.

 

Jer. 5,20: I de dage og til den tid, siger Herren, skal man søge Israels skyld, men den er der ikke, og Judas synder, men de findes ikke, for jeg tilgiver dem, jeg lod tilbage.

 

Amos 9,11- 15 : På den dag rejser jeg Davids faldne hytte; jeg tætner revnerne, rejser det, der er revet ned, og genopbygger den som i fortidens dage, så at de kan tage hele Edom i besiddelse og alle de folk, som mit navn er nævnt over, siger Herren, og han vil gøre det.Der skal komme dage, siger Herren, da den, som pløjer, følger lige efter den, som høster, den, som træder persen, lige efter den, som sår; bjergene drypper med most, alle højene driver af væde. Jeg vender mit folk Israels skæbne, de skal genopbygge de forladte byer og bo i dem de skal plante vingårde og drikke vinen, de skal anlægge haver og spise frugten. Jeg planter dem på deres jord, og de skal aldrig mere rykkes op fra den jord, jeg har givet dem, siger Herren din Gud.

 

Obedias’ bog: Se ikke med skadefryd på din broder på hans skæbnedag. Glæd dig ikke over judæerne på deres undergangs dag. Spær ikke munden hånligt op på nødens dag. Gå ikke ind ad mit folks port på dets ulykkes dag. Se heller ikke med skadefryd på elendigheden på dets ulykkes dag. Ræk ikke hånden ud efter dets rigdom på dets ulykkes dag. Stil dig ikke ved korsvejene for at udrydde dets flygtninge, udlevér ikke de undslupne på nødens dag! Herrens dag er nær, den kommer over alle folkene. Som du har gjort, skal der gøres mod dig, din gerning skal ramme dig selv. Som I har drukket på mit hellige bjerg, skal alle folkene drikke uden ophør; de skal drikke og fylde i sig og blive, som havde de aldrig været til. Men på Zions bjerg skal der være redning, det skal være et helligt sted, og Jakobs hus skal tage sin ejendom i besiddelse. Så skal Jakobs hus blive til ild, Josefs hus til en flamme, og Esaus hus skal blive til strå; de skal antænde det og fortære det. Af Esaus hus skal ingen undslippe. Herren har talt. Sydlandet skal tage Esaus bjergland i besiddelse, og Lavlandet skal tage filistrene i besiddelse. De skal tage Efraims jord og Samarias jord i besiddelse, og Benjamin skal tage Gilead i besiddelse. De landflygtige fra israelitternes hær skal tage kana'anæerne i besiddelse indtil Sarepta, og Jerusalems landflygtige, som er i Sefarad, skal tage Sydlandets byer i besiddelse. Da skal befrierne drage op til Zions bjerg for at holde dom over Esaus bjergland. Kongemagten skal tilhøre Herren.

 

 

Rom 11,1: Jeg spørger nu: Har Gud da forkastet sit folk? Aldeles ikke! Jeg er jo selv israelit, af Abrahams slægt, af Benjamins stamme.

 

Rom 11,27-29: Dette er min pagt med dem, når jeg tager deres synder bort. I forhold til evangeliet er de fjender, og det er de for jeres skyld; men i forhold til udvælgelsen er de elskede, og det er de for fædrenes skyld. For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke.

 

Den holdning Paulus har til jøderne er et billede på den holdning enhver kristen bør have,

og han udtrykker sig således: i Rom. 9,1-5:

Jeg taler sandt i Kristus, jeg lyver ikke, og min samvittighed kan i Helligånden bevidne, at jeg har en stor sorg, der altid piner mit hjerte. Jeg ville ønske, at jeg selv var forbandet og skilt fra Kristus, hvis det kunne hjælpe mine brødre og landsmænd. De er jo israelitter, de har førstefødselsretten og herligheden og pagterne og loven og tempeltjenesten og løfterne; de har fædrene, og fra dem er Kristus kommet som menneske – han, som er over alt og alle, Gud, være lovet til evig tid! Amen.

 

 

Efterfølgende er et citat fra Luthers bog "Om jøderne og deres løgne":

 

 

Min indskudtekommentar: "hvis du sammenligner Luthercitatet herunder med de ovenforstående bibelcitater

vil du ikke kunne være i tvivl om at Luther var på kollisionskurs med Gud.

Derfor vil jeg advare dig kraftigt imod at have for høje tanker om Luther."

 

 

 

Kære kristne, vær opmærksom på og tro ikke at efter djævlen, har du ikke en mere bitter, giftig og voldsom fjende end en rigtig jøde, som ivrigt søger at være jøde. […] Derfor beskylder historiebøgerne dem ofte for at forgifte brønde, kidnappe og gennemstikke børn, som for eksempel i Trent, Weissensee, etc.[…] De holder os kristne fanget i vores eget land. De lader os arbejde i sveden fra vores øjenbryn for at tjene penge og ejendom, mens de sidder bag komfuret, ubeskæftigede, prutter og rister pærer. De propper sig, bæller, og lever i luksus og velvære fra vores dyrekøbte varer. Med deres forbandede åger holder de os og vores ejendom fanget. Yderligere, håner og spotter de os, fordi vi arbejder og lader dem spille rollen som dovne godsejere på vores bekostning og i vores land. Derfor er de vores herskere, og vi er deres tjenere, med vores ejendom, vores sved og vores arbejde. Og som belønning og tak forbander de vores Gud og os. Hvorfor skulle djævlen ikke le og danse, når han kan nyde et så smukt paradis på de kristnes bekostning? Han [djævlen] fortærer, hvad der er vores gennem hans helgener, jøderne, og tilbagebetaler os ved at fornærme os, i tillæg til hånen og forbandelsen af både Gud og mennesket.[…] Det er vores skyld, fordi vi ikke hævner alt det uskyldige blod fra vores Herre og de kristne, som de spildte 300 år efter ødelæggelsen af Jerusalem, og blodet fra de børn de har udgydt siden da (som stadig skinner ud fra deres øjne og deres hud). Vi er skyldige i ikke at dræbe dem. I stedet lader vi dem leve frit i blandt os til trods for deres myrderier, banden, blasfemi, løgne og bagvaskelse; vi beskytter og skærmer deres synagoger, deres huse, liv og ejendom. På denne måde gør vi dem dovne og sikre og opmuntrer dem til frækt at plukke os for vores penge og varer, mens de håner og spotter os, med den hensigt endelig at overvinde os, dræbe os for alle for en stor synd, og berøve os af alt vores ejendom. […] Hvad skal vi kristne gøre med dette afviste og fordømte folk: jøderne? […] Jeg skal give dig mit oprigtige råd:

 

Først skal vi brænde deres synagoger eller skoler og begrave hvad der ikke kan brændes, således at intet menneske igen vil se en sten eller slagge af dem. […] For det andet, råder jeg at deres huse bliver raseret og ødelagt. For i dem tilstræber de, de samme mål som i deres synagoger. I stedet kan de måske indlogeres under et tag eller i en lade som sigøjnerne. […] For det tredje, råder jeg til, at alle deres bønnebøger og talmudiske skrifter, fra hvilke denne afgudsdyrkelse, løgne, forbandelse og blasfemi, bliver undervist, bliver taget fra dem.

 

For det fjerde, råder jeg til, at det bliver forbudt for deres rabbinere at lære fra sig, fremover skal det straffes med at miste liv og lemmer. […] For det femte, råder jeg til, at frit lejde på landevejene bliver helt afskaffet for jøder. De har ingen gerninger i omegnen, da de hverken er herremænd, embedsmænd, handlende eller lignende. Lad dem blive hjemme. […] For det sjette, råder jeg til, at åger bliver forbudt for dem, og at penge og værdier af sølv og guld bliver taget fra dem og sat til side i sikker forvaring. […] For det syvende, råder jeg til, at putte en plejl, en økse, et hakkejern, en spade eller en ten i hænderne på unge, stærke jøder og jødinder og så lade dem tjene til deres brød i deres øjenbryns sved, som det var meningen for Adams børn. […] Når du kigger, eller blot tænker, på en jøde, så må du sige til dig selv: Ak den mund som der er for mit åsyn har forbandet og afskyet og været ondartet, hver lørdag, mod min kære herre, Jesus Kristus, som har frelst mig med hans dyrebare blod; tilmed har den [munden] bedt og tryglet foran Gud at jeg, min hustru og mine børn, og alle kristne må blive stukket til døde og forgå på en elendig måde. Og han [jøden] ville selv, med glæde, gøre dette, hvis det var muligt for ham, for at overtage vores ejendom. […]

Jeg ønsker og beder vores herskere som har jødiske undersåtter om, at udøve en skarp nåde mod dette usle folk, som foreslået ovenfor, for at se om det ikke hjælper (selvom det er tvivlsomt). De må agere som en læge, som når koldbrand har sat ind, fortsætter uden nåde med at save, skære og brænde kødet, årer, ben og marv. Sådan en procedure må også følges i denne sag. Brænd deres synagoger, forbyd alt jeg tidligere har opremset, tving dem til at arbejde, og tag hårdt affære mod dem, som Moses gjorde i ørkenen, ved at slå 3.000 ihjel så hele folket ikke omkom. […] Hvis dette ikke hjælper, må vi drive dem ud som gale hunde, så vi ikke bliver deltagere i deres afskyelige blasfemi og alle deres andre uvaner og på denne måde ville gøre os fortjent til Guds vrede og blive forbandet sammen med dem. Jeg har gjort min pligt. Nu bør alle andre gøre deres pligt. Jeg er frigjort. […] Mit essay, håber jeg vil udstyre en kristen (som på alle måder ikke har nogen lyst til at blive jøde) med nok materiale til ikke blot at kunne forsvare sig selv mod de blinde og giftige jøder, men også med evnen til at blive en fjende af jødernes ondskabsfuldhed, løgnagtighed, og forbandelse, og til at forstå, at ikke kun er deres tro falsk, men at de helt sikkert er besat af alle djævle. Må Kristus, vores kære herre, nådefuldt omvende dem og beskytte os trofast og ubevægeligt i vores tro på ham, som er evigt liv. Amen.