OM DÅBEN SOM PAGTSTEGN

 

EGNE ARTIKLER

tredje samling

 

Salme 23,1-2:

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,

Han leder mig til det stille vand.

John 10,14:

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,

OM DÅBEN, SOM PAGTSTEGN

 

Gud har 2 folk:

1. Et etnisk folk, som er Israel (jøderne)

 

2. Et teologisk folk, som er alle, der er født af Gud ved tro på at Jesus er Messias

 

Det fremgår tydeligt af følgende skriftsteder:

a. 5. Mos. 32,21: De har ægget min vrede med noget, der ikke er Gud, vakt min trods med deres tomme guder. Derfor vil jeg ægge deres vrede med noget, der ikke er et folk1 , vække deres trods med et tåbeligt folk.

Jøderne gjorde Gud jaloux ved at tilbede og dyrke afguder, derfor ville Gud gøre jøderne jaloux ved at elske et tåbeligt folk, som ikke er et folk (de kristustroende (den sande kirke)),

 

b. Rom. 9,25: som det hedder hos Hoseas: Jeg vil kalde Ikke-Mit-Folk Mit-Folk, og kalde Ikke-Elsket Elsket; og dér, hvor det lød til dem: I er ikke mit folk, dér skal de kaldes den levende Guds børn.

Man blev en del af Guds etniske folk ved fysisk fødsel, og 8 dage efter den fysiske fødsel fik man et pagtstegn på sin krop: omskærelse

Man bliver en del af Guds teologiske folk ved åndelig fødsel [ved tro på at Jesus er Messias (1. John. 5,1)] og straks efter den åndelige fødsel er det Guds tanke at man skal have et pagtstegn på at man er en del af dette folk: Dåben (man skal selvfølgelig ikke have pagtstegnet før man ved fødsel er blevet en del af folket2).

 

Hver eneste gang Bibelen taler om dåb af mennesker drejer det sig om mennesker, der først er gennemgået en omvendelse. De, der læser det Bibelen siger om dåb, som om der tales om barnedåb. De føjer noget til, og lærer menneskebud, og det advarer Åb. Kapitel 22 imod i kraftige vendinger.

 

1.Pet. 3,21 siger således om syndfloden: Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse,

Dåben er altså en pagt mellem en god samvittighed og Gud, men de eneste, der kan have god samvittighed, når de står over for Gud er dem, der er retfærdiggjorte ved genfødsel. Det vil sige at man først er klar til at indgå den pagt, når man er genfødt.

 

Vi har så også ordene i Hebr. 6,4-6: For det er umuligt at føre dem til ny omvendelse, som én gang er blevet oplyst og har smagt den himmelske gave, dem som har fået Helligånden og smagt Guds gode ord og den kommende verdens kræfter, og som så falder fra; for de korsfæster selv Guds søn igen og gør ham til spot.

Hver eneste gang et barn bliver døbt i folkekirken (eller en Luthersk kirke) siger præsten at nu har barnet fået Helligånden. Hvis det er rigtigt, så er det også rigtigt at de tusinder af barnedøbte mennesker, der bevidst gør nar af evangeliet ikke har en chance for at blive frelst. De er måske vokset op i et hjem der netop altid har gjort nar af evangeliet, men som alligevel har båret barnet frem til dåben.

 

 

1 De kristustroende er et "ikke - folk", for de er kaldt ud af alle jordens folk og etniske grupper fortæller Romerbrevet kapitel 9 os.

 

2 Jødiske drengebørn bliver først omskåret efter at de er blevet født ind i det jødiske folk,

og ligeledes skal man først døbes efter at man er blevet født ind i Guds teologiske folk

derved at man er kommet til tro på at Jesus er Messias.