OM LOVEN

 

EGNE ARTIKLER

tredje samling

 

Salme 23,1-2:

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,

Han leder mig til det stille vand.

John 10,14:

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,

OM LOVEN

En af mine belgiske kunder sagde engang til mig: ”Ole. Belgien er en miniudgave af EU. Vor lovsamling består af 700.000 love og bestemmelser”.

Den danske lovsamling er sikkert ikke mindre end Belgiens, og overordnet set er lovene, der styrer EU uhyre komplekse.

Gud er så fantastisk at Han kan formulere en lovsamling på 10 love, som (hvis de blev fulgt) kunne gøre tilværelsen til lidt af et eventyr for os alle sammen. I vore postkristne vestlige lande, som engang modellerede sine love efter de 10 bud har man vendt Bibelen ryggen, og jeg behøver vist ikke udpensle hvordan det har ført vore samfund ud i et frit fald rent moralsk (både seksuelt og økonomisk), og også hvad angår evnen til at skelne imellem dit og mit, og respekten for andres liv

(i skrivende stund er det kun få dage siden at en bil med tyske turister blev ramt af en 30 kg. Tung betonflise, der blev kastet ud fra en motorvejsbro i Odense med det resultat at konen døde og manden endte på Odense universitetshospital).

Man kan sige om de 10 bud, som blev givet under jødernes vandring fra Ægypten til det forjættede land at det er det eneste i Bibelen Gud helt bogstaveligt har skrevet selv. Han skrev det nemlig selv på stentavler.

 

Gud lod Jeremias profetere om den nye pagt (nådepagten) med disse ord i Jer. 31,31-34: Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De brød min pagt, skønt det var mig, der var deres herre, siger Herren. Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: »Kend Herren!« For alle kender mig, fra den mindste til den største, siger Herren. Jeg tilgiver deres skyld og husker ikke længere på deres synd.

Vi kan her se at i den nye pagt er det også Gud selv, der skriver loven: Han skriver den i hjertet af dem, Han indgår pagten med (dem, der ved tro på at Jesus er Messias bliver født af Ham).

Et kendetegn på én, der er født af Gud er altså at vedkommende overholder loven af lyst fordi den er skrevet på hans hjerte. Jeg siger dog ikke at en sand kristen altid er syndfri, for det er nu engang sådan at ånden og kødet altid er i kamp indbyrdes, og selv Paulus måtte indrømme (i Rom. 7,15): Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg.

Jeg tør dog godt hævde: En sand kristen vil nok falde i synd fra tid til anden, men han vil ikke praktisere synd!

 

Hvad mener jeg med det? Jo, lad mig forklare med et eksempel:

En kristen forretningsmand, der rejser ud i verden for at markedsføre sit produkt kan nemt blive bragt i den situation at den mulige (store?) kunde han forhandler med inviterer ud på middag, og lokker til lidt sjov med et par letlevende kvinder.

Hvis nu denne kunde er essentiel for firmaets overlevelse, så er kombinationen af den forførelse han der bliver udsat for og udsigten til en stor ordre måske tilstrækkelig til at den kristne forretningsmand overgiver sig til en umoralsk handling, men er han i sandhed født af Gud, så vil loven, der er skrevet på hans hjerte hurtigt få ham til at fortryde, og ind for Gud erkende og angre sin synd i bøn om tilgivelse, og han vil så vende hjem til sin familie med en fast beslutning om ikke mere at synde på den måde.

Det han ikke vil gøre er at forlade sin familie for permanent at leve i synd med den kvinde han faldt for på forretningsrejsen. Hvis han gjorde sådan, så var han gået fra det at være faldet i synd til det at praktisere synd.

Jeg synes at jeg alt for ofte møder dette at folk, der kalder sig kristne trækker på skuldrene og siger ”jamen vi er jo alle syndere” og så citerer de Paulus fra Rom. 7,15 på en måde, så de udtrykker: Vi kan lige så godt lade stå til, for hvem af os kan bekæmpe sin kødelige natur, når ikke engang Paulus kunne? De glemmer så at Paulus også sagde (i 1. Kor. 9, 27): Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.

Men OK. I dagens verden:

Den, der taler for at leve et helligt liv bliver set på, som moraliserende og dømmende, og hvem ønsker at blive set på på den måde?

Jesus svarede: »Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.«

 

Der er mange, der med munden bekender Jesus, som Herre, men alligevel: Når det kommer til stykket, så er det deres eget ego, og hverdagens gøremål, der er Herre i deres liv, for det er jo helt rigtigt hvad Jesus siger i Luk. 16,13: Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.«

 

 

Jeg har på det seneste personligt oplevet noget, der (synes jeg) sætter de ovenfor citerede skriftsteder i relief: for nogen tid siden skaffede jeg 500 dansksprogede traktater, som forkynder evangeliet, og jeg fik så hjælp til at hæfte et visitkort, som det, der er afbilledet her ovenover (i højre side) fast til hver traktat, og jeg dumpede så disse traktater i postkasser i Vejle. Du kan se hvor mange besøg der for nuværende har været på hjemmesiden, som visitkortet reklamerer for ved at klikke her.

Dette har give mig ”blod på tanden” og jeg har skaffet yderligere 200 traktater, som jeg ønsker at gøre det samme med og så uddele i andre områder i Vejle, men på grund af mit handikap er det mig næsten umuligt selv at klare hæftningen af disse 200 og har så set mig om efter en, der ville hjælpe mig med det (omdelingen af traktaterne skal jeg nok selv klare), , men har fundet ud af at det er noget af en opgave at finde en, der gider tage hånden op af lommen og gøre en konkret indsats for den Jesus de bekender sig til.

 

Også i dag gælder det Jesus sagde i Matt. 15,8:

Dette folk ærer mig med læberne,

men deres hjerte er langt borte fra mig,