OM NADVEREN

 

EGNE ARTIKLER

tredje samling

 

Salme 23,1-2:

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,

Han leder mig til det stille vand.

John 10,14:

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,

OM NADVEREN

Jeg vil begynde med at citere Jesus fra Matt. 15, 7-9: Hyklere! Esajas profeterede rigtigt om jer, da han sagde: Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud.«

 

udtrykket nadver er ikke et udtryk vi har for Biblen. Det er simpelthen et udtryk, som er opfundet, som en betegnelse for et menneskebud, som vi har fra kirkefædrene.

For den, der trofast er gået til alters hver eneste søndag i et ærligt ønske om at tjene Gud opleves dette nok, som en drastisk udtalelse, som i hvert fald kræver en nærmere forklaring.

For at forklare vil jeg citere 5. Mos. 12.29-31: Når Herren din Gud udrydder de folk, hvis land du drager ind i for at drive dem bort foran dig, og du får dem fordrevet og bosætter dig i deres land, tag dig da i agt, at du ikke lader dig forlede til at gå i deres spor, efter at de er blevet udryddet foran dig; spørg ikke: »Hvordan dyrkede disse folk deres guder? Jeg vil gøre det samme.« På den måde må du ikke dyrke Herren din Gud. For de har dyrket deres guder med alt, hvad Herren afskyr og hader.

 

Gud accepterer ikke vor tilbedelse, hvis vi tilbeder Ham ved hjælp af hedenske ritualer, det er én side af sagen. En anden er at Gud er klar over at begynder mennesker at dyrke ham igennem ritualer, som hedningerne bruger i deres gudsdyrkelse, så vil det brede sig, akkurat, som der ikke skal ret meget gær til for at gennemsyre hele dejen, , og hedensk tankegang vil få større og større råderum hen ad vejen.

Paulus advarede i Ap. Ger. 20, 28-30: Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod. Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden. Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig.

 

Paulus’ advarsel var ikke tom snak, for allerede kirkefædrene viste sig at være glubske ulve, der forvandlede det oprindeligt kristne budskab med rødder i den jødedom Gud havde givet igennem patriarkerne og den jødiske historie, til en kristen filosofi med rødder i blandt andet. græsk filosofi, hvilket Paulus jo advarede imod i Kol. 2,8: Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus.

 

Et af resultaterne var at der blev indført den tankegang, som bibeltro kristne i mange hundrede år derefter kæmpede imod med livet, som indsats: At frelsen kun kan opnås i kirken (indforstået den katolske) ved de gejstliges administration af sakramenter.

Sakramenter er et eksempel på at kirken begyndte at tilbede Gud via hedenske ritualer, som Gud netop advarede jøderne imod i ovenfor citerede skriftspassage. Senere kom reformatorerne, som fejlede derved at de ikke rensede den gamle surdej ud, men lod sakramenterne fortsætte i de kirker, der voksede ud af reformationen.

I Danmark og i Skandinavien i det hele taget er det luthersk teologi, der er dominerende, så derfor vil jeg særligt omtale den lutherske nadverpraksis: Luther indså at den katolske lære om transsubstantion (at brødet og vinen bogstavelig talt bliver til Jesus, ved præstens indvielsesord) er falsk, men så indførte han konsubstantion, der ligner det til forveksling, i sådan en grad at mange den dag i dag tror de får tildelt en vis portion nåde ved at gå til alters efter gudstjenesten.

 

Nadveren burde han helt have afskaffet for at gå tilbage til det bibelske: en fortsættelse af det jødiske påskemåltid! For Når noget er fordærvet eller urent, så arbejder Gud ikke på den måde at Han reparerer det. Nej han destruerer det og skaber noget nyt eller vender tilbage til det rene.

 

Allerede inden jøderne indtog det forjættede land instruerede Gud dem i i hvor nøjeregnende Han er med hensyn til at rense ud i det, der er gået i fordærv.

Han bruger spedalskhed (svamp, som jo er en slags gær(surdej)) i et hus, som eksempel. Gær er i Bibelen et billede på synd, og vranglære og falsk gudsdyrkelse er jo i høj grad synd Det er forklaret i 3. Mosebog 14, 34-57: Når I kommer ind i Kana'an, som jeg vil give jer til ejendom, og jeg lader et hus i det land, I ejer, blive angrebet af spedalskhed, skal husets ejer gå hen og fortælle præsten, at det ser ud, som om hans hus er angrebet af spedalskhed. Præsten skal give besked om at tømme huset, inden han kommer for at undersøge angrebet, for at ikke alt, hvad der er i huset, skal blive urent. Derefter skal præsten komme og undersøge huset. Hvis det viser sig, når han undersøger angrebet, at det angrebne sted på husets vægge har grønlige eller rødlige fordybninger, der viser sig at ligge dybere i væggen, skal præsten forlade huset og gå ud til indgangen og afspærre huset i syv dage. Den syvende dag skal præsten vende tilbage, og hvis det så viser sig, når han undersøger huset, at angrebet har bredt sig på husets vægge, skal præsten give besked om at tage de angrebne sten ud og smide dem uden for byen på et urent sted. Man skal skrabe pudset af overalt inde i huset, og det puds, man har skrabet af, skal man smide uden for byen på et urent sted. Så skal man tage nye sten og anbringe dem i stedet for de gamle og tage nyt puds og pudse huset. Hvis angrebet bryder frem igen i huset, efter at man har taget stenene ud, og efter at man har skrabet og pudset huset, skal præsten komme og undersøge det. Hvis det så viser sig, at angrebet har bredt sig i huset, er det ondartet spedalskhed, der er i huset; det er urent. Huset skal rives ned, og sten, træværk og puds fra huset skal bringes uden for byen til et urent sted. Den, der kommer ind i huset, så længe det er afspærret, er uren indtil aften. Den, der sover i huset, skal vaske sit tøj, og den, der spiser i huset, skal vaske sit tøj. Men hvis det viser sig, når præsten kommer og undersøger det, at angrebet ikke har bredt sig i huset, efter at man har pudset det, skal præsten erklære huset rent, for så er angrebet helbredt. For at rense huset for synd skal han tage to fugle, cedertræ, karminrødt garn og isop. Han skal slagte den ene fugl over et lerkar med kildevand. Så skal han tage cedertræet, isoppen, det karminrøde garn og den levende fugl og dyppe det alt sammen i kildevandet med blodet fra den fugl, der er slagtet, og stænke det syv gange på huset. Han skal rense huset for synd med fuglens blod, kildevandet, den levende fugl, cedertræet, isoppen og det karminrøde garn, og så skal han lade den levende fugl flyve ud af byen, ud i det fri. På den måde skaffer han huset soning; så er det rent.

Det var loven om alle angreb af spedalskhed, skurv, spedalskhed på tøj og huse, hævelse, udslæt og lyse pletter, til belæring om, hvornår noget er urent, og hvornår det er rent.

Det var loven om spedalskhed.

 

Et andet eksempel (fra Det Nye Testamente) er genfødslen: Gud reparerer ikke det gamle syndige menneske, nej det gamle syndige menneske dør med Kristus ved troen, for at et nyt retfærdigt menneske kan fødes. Det er det Dåben symboliserer: Det menneske, som døde med Kristus ved troen bliver begravet i dåbens vand, og et nyt retfærdigt menneske opstår af dåbens vand (dåben er altså et billede på, hvad ser sker rent åndeligt. Det er ikke dåben, der udvirker det, der sker i det åndelige, nej dåben er et BILLEDE på det, der sker når et menneske reagerer på Jesu kald, og omvender sig.

 

Under det sidste påskemåltid (en jødisk skik), som Jesus fejrede sammen med apostlene gjorde Jesus det, som blev profeteret i Jer. 31,31 at Han indstiftede den nye pagt ved sit blod.

Den gamle pagt blev stadfæstet ved blodet fra okserne, som blev ofret. Blodet blev strøget på altret, som er et billede på korset, som Jesu blod flød ned ad. Oksen er et billede på at den stærke ofres for den svage.

I det hele taget er den nye pagt opfyldelsen af den gamle. Denne kontinuitet (samhørighed) gik tabt med kirkefædrene, som ikke forstod at Gud vil tilbedes i ånd og sandhed, og derfor indførte religiøsitet i stedet.

Der hvor Luther gik galt var at han lod sig inspirere mere af kirkefædrene end af Bibelen han læste Bibelen "igennem kirkefædrenes briller”, og det plager os den dag i dag at vi har mistet forbindelsen til roden

 

Vi læser i 1. Kor. 11,25-26: Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!« For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.

 

Og i 1. Kor. 10,16-18 læser vi: Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme? Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød. Tænk på Israels folk: Har de, som spiser af offeret, ikke fællesskab med alteret?

 

Jeg vil sige følgende om disse 2 skriftsteder:

De siger ikke at vi spiser Jesus, eller at Han på mystisk vis er i brødet og vinen, nej der står at når vi spiser og drikker, så har vi fællesskab i Hans legeme (altså Hans død og opstandelse) og i alteret (korset).

Og så står der at bægeret Jesus hævede, da Han indstiftede den nye pagt er velsignelsens bæger.

 

For at hjælpe dig til at forstå hvad velsignelsens bæger er har jeg lavet et udklip af Jacob Praschs’ undervisning over Salme 23. det kan du se ved at klikke her (de steder, hvor der ikke er undertekster læser han op på hebræisk fra den hebræiske tekst). Du vil måske få en dybere forståelse ved at se hele undervisningen over Salme 23. det han du ved at klikke her.