OM ORDET IMAGES

 

EGNE ARTIKLER

tredje samling

 

Salme 23,1-2:

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,

Han leder mig til det stille vand.

John 10,14:

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,

OM ORDET "IMAGES"

 

 

I mit oversættelsesarbejde savner jeg ofte et dansk ord, der dækker det samme, som det engelske ord IMAGE, som egentligt betyder ”noget menneskelavet der afbilleder noget” (statuer, malerier/ikoner, fotografier osv.). Når Bibelen advarer om brug af IMAGES tales der altid om afbildninger af afguder eller et forsøg på at afbilde Gud selv (Jesus, Jomfru Maria, helgener osv. (og jeg tør godt medtage oblat og vin ved alterbordet, som et billede på Jesus)).

 

 

 

 

I 5. Mos. 4,12-19 læser vi: Da nu Herren talte til jer inde fra ilden, hørte I ordene; men I så ingen skikkelse, I hørte kun røsten. Han kundgjorde jer sin pagt, som han befalede jer at følge, de ti bud, og dem skrev han ned på to stentavler. Ved den lejlighed pålagde Herren mig at lære jer de love og retsregler, som I skal følge i det land, som I skal over og erobre. Men tag jer godt i agt! I så ikke nogen skikkelse, den dag Herren talte til jer på Horeb inde fra ilden. Gør derfor ikke noget så ødelæggende som at lave jer gudestatuer i nogen som helst form, i skikkelse af mand eller kvinde, i skikkelse af noget som helst dyr på jorden eller i skikkelse af nogen som helst vinget fugl, der flyver hen over himlen, eller i skikkelse af noget som helst, der kryber på jorden, eller i skikkelse af nogen som helst fisk i vandet under jorden. Og løft ikke dit blik mod himlen, så du ser solen, månen og stjernerne, hele himlens hær, og lader dig forlede til at tilbede og dyrke dem. Dem har Herren din Gud fordelt mellem alle folkeslag under himlen;

 

 

Og i 2. Mos. 20,4 – 9 læser vi: Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.

 

 

Eller 5. Mos. 27,15: Forbandet være den, der laver et udskåret eller støbt gudebillede – noget Herren afskyr, noget en håndværker har lavet – og opstiller det i hemmelighed. Og hele folket skal svare amen.

 

 

Eller 3. Mos. 26,1: I må ikke lave jer afguder; gudebilleder og stenstøtter må I ikke opstille, og sten med relieffer må I ikke anbringe i jeres land og tilbede, for jeg er Herren jeres Gud.

 

 

I hebræisk tankegang er det at bøje sig ærbødigt ned foran noget eller nogen et udtryk for tilbedelse. Alene det at bøje sig ned, eller lægge sig på knæ foran én eller noget, er et udtryk for tilbedelse.

 

 

 

Det fremgår tydeligt af de i indledningen citerede bibeltekster at Gud forbyder tilbedelse af døde ting, som himmellegemer og diverse menneskeskabte IMAGES. Den katolske kirke er fyldt med IMAGES, som man bøjer sig ned for. Heriblandt den transsubstantierede oblat. Den lutherske kirke1 har på det punkt noget til fælles med den katolske kirke i og med at man ved alterbordet lægger sig på knæ for et stykke tørret melklister med et relief i.

 

 

Gud kalder det ødelæggende med sådanne ting 2 fordi han ved at de fører folk væk fra et personligt hjerteforhold til Ham og over i død religiøsitet, som er en hån imod Ham, og ultimativt en vej bort fra Ham. Derfor advarer Han imod det, og forbyder det faktisk.

 

 

 

I de første mange år af mit liv (i hvert fald efter min konfirmation) lagde jeg mig søndag efter søndag på knæ for oblaten og vinen under nadveren i Hedensted kirke, og det fyldte mig faktisk med en eller anden form for velbehag og følelse af at være meget from i det øjeblik, men i dag tillader min samvittighed mig det ikke længere, så hvis jeg deltager i en luthersk gudstjeneste, så bliver jeg siddende på kirkebænken medens de andre går til alters.

 

Og så er der det, der vinder mere og mere frem i protestantiske kirker med at tænde lys. Det ligger (åndeligt set) i realiteten så tæt op af at dyrke IMAGES, at det er en "leg med ilden", og det må jeg tage afstand fra uanset hvor uskyldigt og fromt det så må fremstå for mange.

 

 

1 Rigtig mange af dem, der i begyndelsen tilsluttede sig den Lutherske kirke var folk, fra de kredse, som man

nedsættende kaldte/kalder anabaptister, og som i århundreder havde måttet bøde med deres liv for deres

villighed til at efterleve nytestamentlig kristendom. De sluttede sig til den Lutherske kirke fordi det politiske

klima gjorde at de på den måde kunne slippe for forfølgelse og fordi de der fandt det de altid havde vidst

(at frelse er ved tro), men de gjorde det modstræbende, og kom ofte senere i konflikt med den lutherske kirke

over synet på sakramenter og hvad kristen livsførelse er.

 

 

2 det første sted hvor hedenskab i form af rituel spisning af guden kom ind i kirken var i Perganon

Det kan du læse mere om ved at klikke her