EGNE ARTIKLER
tredje samling

I 2.  Pet. 2,1 læser vi: Der var dog også falske profeter i folket, ligesom der også blandt jer vil komme falske lærere, som vil indsmugle ødelæggende vranglærdomme og tilmed fornægte den Herre, som købte dem. De nedkalder en brat tilintetgørelse over sig selv. Det græske udtryk Peter bruger om ødelæggende lærdomme er parasoxousin: at lægge sandhed ved siden af løgn.  og i Matt 16,11-12 læser vi følgende ord af Jesus:Hvorfor fatter I ikke, at jeg ikke talte til jer om brød? Men tag jer i agt for farisæernes og saddukæernes surdej.« Da forstod de, at han ikke sagde, at de skulle tage sig i agt for surdej til brød, men for farisæernes og saddukæernes lære. Surdej bruges altså, som et billede på menneskelære (falsk lære). Farisæerne og de skriftkloge søgte konstant at påvirke ikke-jøder, som var kommet til tro på Jesus til at underkaste sig Moseloven, og det var godt på vej til at lykkes dem i Galatien, og det fik Paulus til at skrive Galaterbrevet, og  han skrev i Gal. 1, 3-9: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus,  som gav sig selv hen for vore synder for at rive os ud af den nuværende onde verden, efter Guds,

vor Faders, vilje!  Ham være ære

i evighedernes evigheder! Amen.
Jeg undrer mig over, at I så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium,  som slet ikke er et evangelium; der er bare nogle, som forvirrer jer og søger at forvrænge Kristi evangelium.  Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han.  Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han. Og senere i Gal. 5,7- 9: I var kommet godt i gang. Hvem har hindret jer i at adlyde sandheden?  Det er ikke ham, der kaldte jer, der har overtalt jer til det.  Den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen. Surdej (gær) bruger Bibelen som billede på menneskelære, og igen og igen advares imod at blande Guds ord (Guds lære)  og menneskelære sammen. Lad mig give et par eksempler:

Matt. 15,89-9: Dette folk ærer mig med læberne,
men deres hjerte er langt borte fra mig,
v9forgæves dyrker de mig,
for det, de lærer, er menneskebud.«

og Åb. 22, 18-19: Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog,  og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.

Man kan altså dyrke Jesus på en måde, så man gør det forgæves, altså går fortabt selv om man dyrker Ham, og hvad værre er: trækker andre med i fortabelsen! Men hvordan det? Jo Jesus er jo Guds ord i menneskeskikkelse, og Jesus sagde i Joh. 3,36:Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydigmod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.«
Sønnen er Guds ord, så ulydighed imod Sønnen er set i lyset af de  citerede skriftsteder  det at tilføje  eller trække fra i Guds ord. 

I 2013 besøgte Jacob Prasch mig, og vi tog en rask beslutning om at han skulle sige noget om Luther, og lutherdom. Det blev til en hjemmeside, som jeg nu her mange år senere besluttede at opdatere, og det førte til at jeg downloadede og studerede Augsburg erklæringen, der blev skrevet af Luthers ven og medarbejder Philipp Melanchthon, Augsburg erklæringen er en vigtig del af folkekirkens bekendelsesgrundlag,  som jeg igennem samtaler med lutherske teologer har fornemmet, på det nærmeste er deres fundament rent teologisk, men Augustin af Hippo's lære er jo i og for sig det den katolske kirke bygger sin lære på, og når så Luther og Melanchthon, skulle forestille at reformere den katolske kirke, og så i bestræbelserne for at gøre det 

udarbejdede et dokument, som i dansk oversættelse fylder 36 maskinskrevne A4 sider som i realiteten er en form for tilegnelse af guddommelig autoritet til kirkefædrene,

så i stedet for at gå tilbage til Guds ord for at finde sandheden, så gik de  til kirkefædrene.   Det de altså endte op med var en blanding af Guds ord og mennesketanker, så den lutherske kirke på en måde virker til at være gren af den katolske kirke. Nogle vil helt sikkert "stejle" over at se mig sige således, og de vil så "slå i bordet" og sige katolicisme forkynder gerningsfrelse, men lutherdom forkynder frelse ved tro og nåde alene, og det er rigtigt, det gør man, men katolikkerne forkynder også frelse af nåde (en nåde, som Jesus købte med sit blod på korset), men de siger så at Gud uddeler nåden i småportioner via sakramenter, som de betegner nådemidler, så frelse ifølge Katolsk lære opnås via sakramenter, som de har 7 af. I lutherdom har man kun 2 sakramenter, som jeg har hørt fremtrædende teologer i Luthersk mission omtale, som nådemidler, og når man gør det, så er det ikke overraskende at man møder dybt hengivne lutheranere, som bogstaveligt tror at man får sine synder tilgivet ved barnedåb og altergang, altså gerningsfrelse! Når jeg taler med hengivne lutheranere står jeg igen og igen over for mennesker med et meget rodet syn på Guds ord, og det er sikkert resultatet af at de hele livet har siddet under uklar forkyndelse,  som nu den augsburgske bekendelse,  der lægger sandhed ved siden af løgn og er fyldt med selv-modsigelser, og direkte falske udlægninger af Guds ord, som nu at bidrage til jødehad, og at hævde at Jesus var i Helvede i dagene imellem sin død og opstandelse, når Han helt klart var i dødsriget, hvor legemligt afdøde opbevares indtil Jesu tilbagekomst (som beskrevet af Jesus i fortællingen om den rige mand og Lazarus) 1. Pet. 3,18-20: Han (Jesus) blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden, og i den gik han til de ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem; det var dem, som var ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget; i den blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand. Jesus røg ikke en tur i Helvede, der jo er beregnet til Satan og dem, der følger ham. Nej Han besøgte i Ånden dødsriget og prædikede for dem, der var opbevaret der. Dødsriget kan på en måde ses på, som et venteværelse, hvor alle, der dør fysisk, bliver opbevaret indtil Jesus kommer tilbage og dømmer levende og døde, og sender nogle i Helvede, og nogle i Guds rige.

Konklusion:

Der bliver sagt meget rigtigt i Den Augsburgske erklæring, men den er iblandet en del surdej, og bare en lille smugle surdej gennemsyrer hele dejen har vi set i citatet fra Galaterbrevet, og så lægger den sandhed ved siden af løgn (bruger sandheden, som kamuflage for løgnen).  Men findes der nogle præster i folkekirken, der har mod til at stå fast på Guds ord, og Guds ord alene? Jeg tror at der findes en hel del medarbejdere i folkekirken , der vil svare ja på det spørgsmål, men Jesus siger

i Matt 6,24: Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Den, der er sognepræst i Den Danske Folkekirke, må inden han går i gang med seriøst og objektivt at studere hvad Guds ord siger om dåb og nadver gøre op med sig selv: Tør jeg risikere at lade Gud vise mig Hans syn på de ting derved at Jeg lægger reformatorerne og kirkefædrene til side i en periode, for så at bede Helligånden kaste lys over de bibelske skrifter for mig? For hvis det Gud på den måde viser mig, konflikter med den lutherske lære, så kommer jeg måske til at skulle vælge imellem embedsmands-løn, embedsmandspension, og præstebolig på den ene side og Guds ord på den anden side. Tør jeg udsætte mig selv for det at komme til at stå i det valg?