KOM HVILEDAGEN I HU AT DU HOLDER DEN HELLIG

 

EGNE ARTIKLER

tredje samling

 

Salme 23,1-2:

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,

Han leder mig til det stille vand.

John 10,14:

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,

KOM HVILEDAGEN I HU AT DU HOLDER DEN HELLIG

Den Bibel jeg fik i konfirmationsgave bestod af 1931 oversættelsen af Det Gamle Testamente og 1948 oversættelsen af Det Nye Testamente, deri lyder 2. Mos. 20,8, som overskriften her. I 1992 oversættelsen står der ikke hviledagen, men sabbatten.

Efter 12 århundreder med den katolske kirke ved magten var hviledagen blevet synonym med søndagen (også efter reformationen) og det i en grad så det dikterede ordvalget i bibeloversættelsen. I mit barndomshjem var det dybt syndigt at slå græsplænen om søndagen, eller at spille en fodboldkamp.

 

Min far og hans 2 brødre ejede en virksomhed med 700 ansatte, og eksport til 40 lande. Her var arbejde om søndagen helt utænkeligt. For Eksempel havde eksportsælgerne forbud imod at arbejde om søndagen selv om jeg ved at ikke alle overholdt den regel, når de var langt fra Danmark, og cheferne ikke kunne se dem.

 

Jesus havde en holdning til sabbatten, som jeg ikke helt forstod, som dreng. Vi læser i Luk. 6,1-5: Så skete det på en sabbat, at Jesus kom forbi nogle kornmarker, og hans disciple gik og plukkede aks, gned dem mellem hænderne og spiste. Men nogle af farisæerne sagde: »Hvorfor gør I noget, som ikke er tilladt på en sabbat?« Jesus svarede dem: »Har I da ikke læst, hvad David gjorde, dengang han og hans mænd blev sultne, at han gik ind i Guds hus, tog skuebrødene og spiste af dem og gav sine mænd noget, selv om det kun er tilladt præsterne at spise dem?« Og Jesus sagde til dem: »Menneskesønnen er herre over sabbatten.«

 

Jeg skulle nogle år frem i livet før jeg blev opmærksom på at sabbatten er et billede på hvilen i Jesus, og at store dele af Det Gamle Testamente og særligt moseloven siger noget om den fysiske verden, som er billeder på den åndelige virkelighed ( det er faktisk det, der med et hebræisk ord kaldes midrash).

Tror du mig ikke, læs så disse ord fra Kol. 2,16-19: Lad derfor ikke nogen dømme jer på grund af mad eller drikke, eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter. Det er kun en skygge af det, som skal komme, men legemet selv er Kristus. Lad jer ikke frakende sejrsprisen af nogen, som går ind for falsk ydmyghed og engledyrkelse, fordyber sig i egne syner og uden grund er indbildsk i sit verdslige sind, og som ikke holder sig til ham, der er hovedet, og ud fra hvem hele legemet, støttet og sammenholdt af sener og led, vokser Guds vækst.

 

Her ser vi tydeligt at Kristus er sagen (opfyldelsen), og når vi overgiver os til Ham og friheden og hvilen i Ham, så skal vi ikke lade os binde af religiøse åg, som vi har tendens til at pålægge hinanden. Landmanden behøver altså ikke at hykle fromhed ved ikke selv at passe dyrene om søndagen, men betale en ikke-troende for at gøre det, , og læger og sygeplejersker kan med god samvittighed hjælpe syge mennesker om søndagen, der jo alligevel ikke engang er en bibelsk helligdag.