VIGTIGHEDEN AF BIBELKUNDSKAB

 

EGNE ARTIKLER

tredje samling

 

Salme 23,1-2:

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,

Han leder mig til det stille vand.

John 10,14:

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,

VIGTIGHEDEN AF BIBELKUNDSKAB

Det der for en del år siden satte mig i gang med at sætte danske undertekster på engelsksprogede videoer, var nogle foredrag af den canadiske biolog Roger Oakland, som ønskede/ønsker at fortælle verden at Darwins lære ikke holder vand, men at verden er skabt af Gud.

Efterhånden bevægede jeg mig dog over i mere at arbejde med bibelundervisning og teologi, men der er nu gået så længe siden videoerne med Roger Oakland blev produceret at der er fremkommet så meget nyt videnskabeligt materiale, som yderligere svækker Darwins lære at jeg det sidste års tid har brugt en del tid på at informere om dette via hjemmesiden hvordan-gik-det-til.dk. Arbejdet med den hjemmeside har været særdeles spændende, og jeg er slet ikke færdig endnu, men det er gået stærkt op for mig at vi skal passe på at vi ikke ser på skabelsesberetningen i 1. Mosebog som en videnskabelig afhandling. Faktisk er den, som resten af Bibelen teologi (læren om Gud). Og stort set hele Bibelen er en advarsel imod at lade sig forføre af Satan til at tilbede andre guder end den sande Gud, og så også advarsel imod at tilbede Gud på den måde, som hedninger tilbeder deres guder på. Selv skabelsesberetningen er en advarsel.

Artiklen her er så voluminøs at den let bliver vanskelig at læse hvis det hele bare er sammenhængende brødtekst, så jeg vil eksperimentere med at dele den op i felter, som hver for sig er mere overskuelige (i hvert fald på computerskærm, og tablet - hvordan det er på en smartphone ved jeg ikke)

 

Adam og Evas situation.

Adam og Eva vandrede i haven sammen med Gud, og talte med Ham ansigt til ansigt. Var der noget de var i tvivl om, så kunne de stille Ham et direkte spørgsmål.

Jeg ved ikke hvordan du har det, men jeg har ofte ønsket at jeg kunne invitere Jesus på besøg rent fysisk, og spørge Ham:

Hvordan skal det forstås det du har skrevet her? Eller: Min opvaskemaskine synger tilsyneladende på sidste vers, skal jeg bruge mine penge på at få den repareret, eller købe en ny, eller har du noget andet, som du ønsker at jegbruger pengene på?

Selv om Adam og Eva havde den fordel at de vandrede rundt med Gud og kunne spørge Ham om alt, så lykkedes det alligevel Satan at få dem til at tilbede en forkert gud (dem selv, eller skal jeg sige homo sapiens?) Satans lokkemiddel var: I får kundskab, så i bliver, som guder, der selv kan afgøre hvad der er godt eller ondt. Laodikeamenigheden (laodikea = folks meninger) er et billede på kirken i endetiden, hvor den generelle holdning er: jeg har ret til mine meninger!

Hvis Satan kunne forføre Adam og Eva i den situation de var i, hvor meget mere kan han så ikke forføre os, som må sætte vor lid til ret forståelse af Bibelens tale?

 

Hvordan bliver vi bevaret?

Vi læser i Hos. 4,6: det er ude med mit folk, fordi det ikke har kundskab. Fordi du har forkastet kundskaben, forkaster jeg dig som min præst; fordi du glemmer din Guds belæring, glemmer jeg også dine sønner.

Og vi læser i Luk. 11,52: Ve jer, I lovkyndige! I har taget kundskabens nøgle. Selv er I ikke gået ind, og dem, der ville ind, har I hindret i det.«

De lovkyndige kendte til brugen af Midrash, og var derfor i stand til at forstå Det Gamle Testamentes undervisning om Jesus, så de kunne have fortalt det israelske folk at Jesus var/er den længe ventede Messias, men nej, de misbrugte i stedet deres viden til at gøre sig selv til herrer over folket, og jøder generelt er og har siden da været meget fjendtlige over for budskabet om Jesus, som værende Messias. ligeledes ser vi i dag at mange kirkeledere bruger deres såkaldte indsigt til at styrke deres gen position, for tiden op til Jesu genkomst skal ligne tiden op til Hans første komme. Derfor gav Jesus kundskabens nøgle (evnen til at definere sund lære) til Apostlene. Det kan vi se af Matt. 16,13-19: Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.«

Den danske oversættelse her er ikke korrekt, for der står sådan i den græske grundtekst: Jeg vil give jer (apostlene) nøglerne til Himmeriget, og hvad i binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad i løser på jorden, skal være løst i himlene.«

 

Når Paven påstår at han har nøglen, så han kan lukke folk ude eller inde af Guds rige, som det passer ham, så er det løgn.

Nøglen er kundskab til at udlægge Det Gamle Testamentes undervisning om Messias (det forfatteren til Hebræerbrevet i kapitel 5 vers 12 kalder fast føde).

Hvad så. Skal man være professor i teologi for at blive frelst? Nej, man skal være villig til attage ved lære af dem, der har kundskabens nøgle,

og her mener jeg den rigtige nøgle, altså skal man ikke følge en eller anden charlatan, som ikke holder sig 100 % til sandheden, men hvis man ikke selv føler siger ”klog nok” til at gennemskue lærerne, hvad så?

Jo vi kan læse sådan i Jak. 1, 5-6: Men hvis nogen

af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd.

Spørg Gud til råds, og Han vil vise dig hvilken bibellærer, der lærer ret, men Han vil vise dig det ud fra sit eget ord i Bibelen, så du slipper ikke for at studere, men du skal være villig til betingelsesløst at acceptere det svar du får.

 

Hvad så: Hvad hviler frelse så på?

Der står jo i Joh. 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Og der gentages igen og igen i Det Nye Testamente at frelsen er ved tro alene, så hvorfor al den snak om kundskab?

 

Tro kombineret med kundskab.

Jo det er fordi vi bliver advaret således i 2. Kor, 11,3-4: men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod.

Frelsen får vi ved tro på at Jesus er Kristus (Messias), men Jesus advarer i Matt. 24,5: For der skal komme mange i mit navn og sige: Jeg er Kristus! og de skal føre mange vild.

Der skal altså komme mange bud på hvem den sande Kristus er, og mange ender op med at følge en anden Kristus end den apostlene prædikede. Grunden til at folk falder for en anden Jesus er for de oprigtiges vedkommende manglende kundskab til Guds ords undervisning om Messias (Kristus). Nogle vil selvfølgelig også komme til at følge en anden Jesus fordi de ikke er oprigtige, men foretrækker at følge en Jesus, som lover dem guld og grønne skove her og nu, eller som lover dem noget andet, der behager deres kødelige natur. Eller de bliver forført af mystik, som forkynder en Jesus, der først og fremmest er defineret af mystiske religiøse oplevelser, som for eksempel den Jesus emerging church forkynder.

 

Jesus er døren

Jesus siger i Joh. 10,9: Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange.

Det at Jesus kalder sig selv for døren vil jeg bruge til at forsøge mig med et billede:

Tænk på livet her, som entreen, eller forhallen til evigheden.

I den forhal er der flere døre, der fører til 2 forskellige steder. Én dør (Messias) fører til Guds rige de andre fører til fortabelsen. Ingen af de døre, der fører til fortabelse, er låste, enhver kan åbne dem og gå den vej, mange af de døre, der fører til fortabelse, er falske messiasser, og kundskabens nøgle passer selvfølgelig ikke i nogen af dem, men i de døre behøves heller ingen nøgle, der er det let at komme ind. Det er kun den dør, hvor kundskabens nøgle passer i låsen der fører til Guds rige, men har man ikke nøglen, så kan man ikke finde den rigtige dør, for det er det at nøglen passer, der indikerer at man har fundet frem til døren til Guds rige og da dørene til fortabelse kan åbnes uden nøglen, og der er mange af den slags døre, så risikerer mange at ryge den vej.

Billedet her halter nok lidt, men måske hjælper det til at forstå hvorfor Gud lægger så megen vægt på kundskab, for uden kundskab er risikoen for at vælge den forkerte dør enorm.

Til slut lidt personligt.

Min for længst afdøde far, som var mit store forbillede, formede sit eget valgsprog:

” vi skal have noget mindre teologi, og noget mere te’og’luk’op” (til at lukke op)." Han stod stærkt fast på at ”bare jeg har Jesus, så er alt godt”, og der var ét skriftsted, som han baserede sin frelsesvished på, det var Rom. 10,9-10: For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse,

Han var det man vil kalde en bundsolid kristen, som aldrig veg tilbage for at bekende Jesus, som herre, og i vort hjem samledes der en gang om måneden 60-90 mennesker til stuemøde med en omrejsende prædikant, som taler, og mange af dem, der kom til møde var medarbejdere han personligt havde inviteret fra den maskinfabrik han havde opbygget sammen med sine 2 brødre, og jeg kender da til én, som blev herligt frelst ved de møder, men far nægtede lodret at grave ned i skriften for at studere, hvad den siger om hvorvidt Jesus er Gud selv eller sådanne lidt vanskelige teologiske spørgsmål. Derfor ved jeg i dag ikke hvilken Jesus han i realiteten fulgte, for sådanne indviklede ting talte vi aldrig om. Jeg har ingen grund til at tro at han fulgte en anderledes Jesus, men jeg ved det i realiteten ikke, for sådan noget talte vi aldrig om, men jeg ville ønske at han havde lært mig værdien af at studere teologien i Guds ord grundigt, og at han havde demonstreret respekt for den sunde lære. Det ville have hjulpet mig senere hen i livet, og faktisk tror jeg det ville have været godt for mine 2 brødre også.

Der findes selvfølgelig masser af dårlig ligegyldig teologi, som er ødelæggende for Jesu legeme, men sand teologi er nu en god ting.

 

Inden jeg (neden under dette afsnit) citerer Luthers udtalelser om jøderne,

 

vil jeg lige citere, lidt af, hvad Helligånden inspirerede bibelens forfattere at skrive

 

(altså Guds holdning til jøderne)

 

 

 

 

Men dog lige først denne bemærkning:

Et forhold, der gør det vanskeligt at drøfte Israel med mange lutheranere er at de ofte forsynder sig imod princippet om først at søge peshet betydningen af et skriftsted inden de leder efter pesherbetydningen, og de siger så at kirken er det sande Israel, så de hver gang Gud velsigner Israel (sjovt nok aldrig, når Han forbander Israel) opfatter det, som om der tales om kirken, og ikke landet Israel. (læs evt. om ”peshet og pesher” ved at klikke her) (de er altså faktisk gnostikere). Der er ingen tvivl om at Gud ser på Israel, som et genstridigt, og stivnakket folk (men derved er de jo blot et billede på resten af verdens befolkning og for øvrigt også et billede på det andet folk, Han er i færd med at udtage sig ud af alle folkeslag (kirken), men nuvel, her følger nogle skriftsteder, der viser at Gud ikke har opgivet Israel, men at Han i sin kærlighed til dem alligevel har tænkt sig at overøse dem med sin velsignelse og beskærmelse:

 

2. Mos. 4,22: Så skal du sige til Farao: Dette siger Herren: Israel er min førstefødte søn.

 

Jer. 5,20: I de dage og til den tid, siger Herren, skal man søge Israels skyld, men den er der ikke, og Judas synder, men de findes ikke, for jeg tilgiver dem, jeg lod tilbage.

 

Amos 9,11- 15 : På den dag rejser jeg Davids faldne hytte; jeg tætner revnerne, rejser det, der er revet ned, og genopbygger den som i fortidens dage, så at de kan tage hele Edom i besiddelse og alle de folk, som mit navn er nævnt over, siger Herren, og han vil gøre det.Der skal komme dage, siger Herren, da den, som pløjer, følger lige efter den, som høster, den, som træder persen, lige efter den, som sår; bjergene drypper med most, alle højene driver af væde. Jeg vender mit folk Israels skæbne, de skal genopbygge de forladte byer og bo i dem de skal plante vingårde og drikke vinen, de skal anlægge haver og spise frugten. Jeg planter dem på deres jord, og de skal aldrig mere rykkes op fra den jord, jeg har givet dem, siger Herren din Gud.

 

Obedias’ bog: Se ikke med skadefryd på din broder på hans skæbnedag. Glæd dig ikke over judæerne på deres undergangs dag. Spær ikke munden hånligt op på nødens dag. Gå ikke ind ad mit folks port på dets ulykkes dag. Se heller ikke med skadefryd på elendigheden på dets ulykkes dag. Ræk ikke hånden ud efter dets rigdom på dets ulykkes dag. Stil dig ikke ved korsvejene for at udrydde dets flygtninge, udlevér ikke de undslupne på nødens dag! Herrens dag er nær, den kommer over alle folkene. Som du har gjort, skal der gøres mod dig, din gerning skal ramme dig selv. Som I har drukket på mit hellige bjerg, skal alle folkene drikke uden ophør; de skal drikke og fylde i sig og blive, som havde de aldrig været til. Men på Zions bjerg skal der være redning, det skal være et helligt sted, og Jakobs hus skal tage sin ejendom i besiddelse. Så skal Jakobs hus blive til ild, Josefs hus til en flamme, og Esaus hus skal blive til strå; de skal antænde det og fortære det. Af Esaus hus skal ingen undslippe. Herren har talt. Sydlandet skal tage Esaus bjergland i besiddelse, og Lavlandet skal tage filistrene i besiddelse. De skal tage Efraims jord og Samarias jord i besiddelse, og Benjamin skal tage Gilead i besiddelse. De landflygtige fra israelitternes hær skal tage kana'anæerne i besiddelse indtil Sarepta, og Jerusalems landflygtige, som er i Sefarad, skal tage Sydlandets byer i besiddelse. Da skal befrierne drage op til Zions bjerg for at holde dom over Esaus bjergland. Kongemagten skal tilhøre Herren.

 

 

Rom 11,1: Jeg spørger nu: Har Gud da forkastet sit folk? Aldeles ikke! Jeg er jo selv israelit, af Abrahams slægt, af Benjamins stamme.

 

Rom 11,27-29: Dette er min pagt med dem, når jeg tager deres synder bort. I forhold til evangeliet er de fjender, og det er de for jeres skyld; men i forhold til udvælgelsen er de elskede, og det er de for fædrenes skyld. For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke.

 

Den holdning Paulus har til jøderne er et billede på den holdning enhver kristen bør have,

og han udtrykker sig således: i Rom. 9,1-5:

Jeg taler sandt i Kristus, jeg lyver ikke, og min samvittighed kan i Helligånden bevidne, at jeg har en stor sorg, der altid piner mit hjerte. Jeg ville ønske, at jeg selv var forbandet og skilt fra Kristus, hvis det kunne hjælpe mine brødre og landsmænd. De er jo israelitter, de har førstefødselsretten og herligheden og pagterne og loven og tempeltjenesten og løfterne; de har fædrene, og fra dem er Kristus kommet som menneske – han, som er over alt og alle, Gud, være lovet til evig tid! Amen.

 

 

Efterfølgende er et citat fra Luthers bog "Om jøderne og deres løgne":

 

 

Min indskudtekommentar: "hvis du sammenligner Luthercitatet herunder med de ovenforstående bibelcitater

vil du ikke kunne være i tvivl om at Luther var på kollisionskurs med Gud.

Derfor vil jeg advare dig kraftigt imod at have for høje tanker om Luther."

 

 

 

Kære kristne, vær opmærksom på og tro ikke at efter djævlen, har du ikke en mere bitter, giftig og voldsom fjende end en rigtig jøde, som ivrigt søger at være jøde. […] Derfor beskylder historiebøgerne dem ofte for at forgifte brønde, kidnappe og gennemstikke børn, som for eksempel i Trent, Weissensee, etc.[…] De holder os kristne fanget i vores eget land. De lader os arbejde i sveden fra vores øjenbryn for at tjene penge og ejendom, mens de sidder bag komfuret, ubeskæftigede, prutter og rister pærer. De propper sig, bæller, og lever i luksus og velvære fra vores dyrekøbte varer. Med deres forbandede åger holder de os og vores ejendom fanget. Yderligere, håner og spotter de os, fordi vi arbejder og lader dem spille rollen som dovne godsejere på vores bekostning og i vores land. Derfor er de vores herskere, og vi er deres tjenere, med vores ejendom, vores sved og vores arbejde. Og som belønning og tak forbander de vores Gud og os. Hvorfor skulle djævlen ikke le og danse, når han kan nyde et så smukt paradis på de kristnes bekostning? Han [djævlen] fortærer, hvad der er vores gennem hans helgener, jøderne, og tilbagebetaler os ved at fornærme os, i tillæg til hånen og forbandelsen af både Gud og mennesket.[…] Det er vores skyld, fordi vi ikke hævner alt det uskyldige blod fra vores Herre og de kristne, som de spildte 300 år efter ødelæggelsen af Jerusalem, og blodet fra de børn de har udgydt siden da (som stadig skinner ud fra deres øjne og deres hud). Vi er skyldige i ikke at dræbe dem. I stedet lader vi dem leve frit i blandt os til trods for deres myrderier, banden, blasfemi, løgne og bagvaskelse; vi beskytter og skærmer deres synagoger, deres huse, liv og ejendom. På denne måde gør vi dem dovne og sikre og opmuntrer dem til frækt at plukke os for vores penge og varer, mens de håner og spotter os, med den hensigt endelig at overvinde os, dræbe os for alle for en stor synd, og berøve os af alt vores ejendom. […] Hvad skal vi kristne gøre med dette afviste og fordømte folk: jøderne? […] Jeg skal give dig mit oprigtige råd:

 

Først skal vi brænde deres synagoger eller skoler og begrave hvad der ikke kan brændes, således at intet menneske igen vil se en sten eller slagge af dem. […] For det andet, råder jeg at deres huse bliver raseret og ødelagt. For i dem tilstræber de, de samme mål som i deres synagoger. I stedet kan de måske indlogeres under et tag eller i en lade som sigøjnerne. […] For det tredje, råder jeg til, at alle deres bønnebøger og talmudiske skrifter, fra hvilke denne afgudsdyrkelse, løgne, forbandelse og blasfemi, bliver undervist, bliver taget fra dem.

 

For det fjerde, råder jeg til, at det bliver forbudt for deres rabbinere at lære fra sig, fremover skal det straffes med at miste liv og lemmer. […] For det femte, råder jeg til, at frit lejde på landevejene bliver helt afskaffet for jøder. De har ingen gerninger i omegnen, da de hverken er herremænd, embedsmænd, handlende eller lignende. Lad dem blive hjemme. […] For det sjette, råder jeg til, at åger bliver forbudt for dem, og at penge og værdier af sølv og guld bliver taget fra dem og sat til side i sikker forvaring. […] For det syvende, råder jeg til, at putte en plejl, en økse, et hakkejern, en spade eller en ten i hænderne på unge, stærke jøder og jødinder og så lade dem tjene til deres brød i deres øjenbryns sved, som det var meningen for Adams børn. […] Når du kigger, eller blot tænker, på en jøde, så må du sige til dig selv: Ak den mund som der er for mit åsyn har forbandet og afskyet og været ondartet, hver lørdag, mod min kære herre, Jesus Kristus, som har frelst mig med hans dyrebare blod; tilmed har den [munden] bedt og tryglet foran Gud at jeg, min hustru og mine børn, og alle kristne må blive stukket til døde og forgå på en elendig måde. Og han [jøden] ville selv, med glæde, gøre dette, hvis det var muligt for ham, for at overtage vores ejendom. […]

Jeg ønsker og beder vores herskere som har jødiske undersåtter om, at udøve en skarp nåde mod dette usle folk, som foreslået ovenfor, for at se om det ikke hjælper (selvom det er tvivlsomt). De må agere som en læge, som når koldbrand har sat ind, fortsætter uden nåde med at save, skære og brænde kødet, årer, ben og marv. Sådan en procedure må også følges i denne sag. Brænd deres synagoger, forbyd alt jeg tidligere har opremset, tving dem til at arbejde, og tag hårdt affære mod dem, som Moses gjorde i ørkenen, ved at slå 3.000 ihjel så hele folket ikke omkom. […] Hvis dette ikke hjælper, må vi drive dem ud som gale hunde, så vi ikke bliver deltagere i deres afskyelige blasfemi og alle deres andre uvaner og på denne måde ville gøre os fortjent til Guds vrede og blive forbandet sammen med dem. Jeg har gjort min pligt. Nu bør alle andre gøre deres pligt. Jeg er frigjort. […] Mit essay, håber jeg vil udstyre en kristen (som på alle måder ikke har nogen lyst til at blive jøde) med nok materiale til ikke blot at kunne forsvare sig selv mod de blinde og giftige jøder, men også med evnen til at blive en fjende af jødernes ondskabsfuldhed, løgnagtighed, og forbandelse, og til at forstå, at ikke kun er deres tro falsk, men at de helt sikkert er besat af alle djævle. Må Kristus, vores kære herre, nådefuldt omvende dem og beskytte os trofast og ubevægeligt i vores tro på ham, som er evigt liv. Amen.