EGNE ARTIKLER
tredje samling

I artiklen her vil jeg gøre noget jeg normalt ville advare imod: Jeg grunder for en stor del artiklen på personlige oplevelser.

Men jeg har jo set hvordan oplevelsesbaseret teologi har været ødelæggende for den karismatiske bevægelse, så det jeg vil gøre er alene at bruge personlige oplevelser som "springbræt” ud i Guds ord og forsøge mit bedste at levere et bibelsk velfunderet budskab.

Den første oplevelse jeg vil nævne, er nyt livs samlinger i Fjellerup:

Da vi fik vores nr. 2 barn besluttede vi at vi ikke ville have hende døbt af en præst, der ikke troede at Bibelen er Guds ord, og det førte os ud på en tur rundt til samtaler med alle folkekirkepræster i Horsensområdet i søgen efter en præst, som troede på Bibelen, som værende Guds ord. Vi fandt ingen, og endte så med at søge over i karismatisk orienterede frikirker.

Da den såkaldte torontovelsignelse mange år senere væltede ind over det kirkelige landskab var karismatiske kirker blandt de første til helt at favne denne såkaldte bølge. Og ikke nok med det: De tog typisk Rick Warrens lære (formålsdrevet liv) til sig. Begge dele måtte jeg tage afstand fra, og måtte så ud at søge et andet fællesskab. Jeg fik stærkt anbefalet Nyt livs samlinger i Fjellerup, og prøvede så det. Dermed var jeg vendt tilbage til det lutherske, og selv om jeg var glad ved fællesskabet med de mennesker jeg der mødte , så blev det støt og roligt sværere for mig at lytte til undervisningen på stedet. Det var i og for sig ikke fordi der blev sagt noget direkte forkert i undervisningen, men en forkyndelse kan være forkert af anden årsag end at der bliver sagt noget forkert. En forkyndelse kan være forkert på grund af det, der ikke bliver sagt. Der blev stort set aldrig talt om andet en hvor vidunderligt det er at vi er frelst af nåde, og det er jo rigtigt at korsets budskab om nåde er meget centralt i Bibelens åbenbaring, men der er så uendeligt meget mere at tale om end lige det, og jeg tror ikke at forkynderes opgave ene og alene består i at klappe menigheden på ryggen og stryge dem med håret og sige ”hvor skønt at du er frelst af nåde”. Da Jesus var stået op fra de døde sagde Han i Matt. 28, 18-20: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden.   Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

I katolske og lutherske kredse kaldes disse ord af Jesus typisk for dåbsbefalingen, hvor jeg og folk med et baptistisk dåbssyn kalder det missionsbefalingen. De der kalder det for missionsbefalingen er ofte ret missionerende, og udfarende, og de der kalder det dåbsbefalingen har ofte det syn, at det drejer sig om at få folk sluttet til kirken ved hjælp af barnedåben, i den tro at når de først er medlemmer af kirken så efterhånden vil komme til personlig tro. Det synspunkt grunder vel lidt i det at kirkefaderen Augustin lærte at der kun er frelse i kirken, altså at man skal være medlem af kirken for at blive frelst via forkyndelsen og sakramenterne, og det er jo det barnedåben først og fremmest tjener til: At gøre den døbte til medlem af kirken, og sørge for at så stor en del af befolkningen som muligt får deres åndelige vejledning i den kirke de på den måde er blevet en del af.

Når det blev sværere og sværere for mig at sidde under forkyndelsen i Fjellerup, var det fordi der blev talt for lidt om den side ved evangeliet, der stiller krav til Guds børn.

Jeg vil nævne 2 ting i den forbindelse: 2. Tim. 2,9 siger i grundteksten at Gud kaldte os ifølge sit eget formål, altså at Gud har en plan med den person Han kalder.

Bibelen fortæller os for eksempel hvilket formål Gud havde med at kalde Paulus. Det er klart at Gud kaldte Paulus for at frelse ham, men det tales der ikke så meget om. Derimod fik Ananias at vide hvorfor Gud kaldte Paulus, som før sin omvendelse blev kaldt Saulus. Det Ananias fik at vide om Paulus lyder således i Ap. Ger. 9,15: » han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn, og jeg vil vise ham, hvor meget han skal lide for mit navns skyld.«. Da Paulus blev omvendt tog hans liv en drastisk drejning, og det er i realiteten det Jesus kalder alle til: Et liv i komplet overgivelse til Jesus, og den særlige opgave Han har til den enkelte.Den opgave vil på en eller anden måde vil blive vist den enkelte, og jeg tror opgaven på en eller anden måde er afstemt efter personens evner og personlighed.

Den næste oplevelse jeg vil nævne er juleaftens gudstjenesten på DR TV i julen 2021:

Jeg var inviteret til at holde jul hos en af mine døtre, og da min svigermor er født den 24. december og nu er enke, så blev hendes fødselsdag fejret ved samme lejlighed, og festen startede i hjemmet kl. 16, så vi så gudstjenesten i fjernsynet.

Som jeg husker prædikenen, så var budskabet at Jesus blev født, så Han kan trøste og elske os, og give os et et godt liv (mentalt set). Efter at have lyttet lidt tid til budskabet kunne jeg ikke styre mig længere, og sagde så til de tilstedeværende at jeg ikke kunne holde ud at lytte til et så overfladisk og i realiteten falskt budskab. Selvfølgelig var min reaktion ikke populær, men Jesus udholdt nu ikke korsets lidelse for at gøre sig tjent til at være psykolog, og Jesus har ikke lovet os en sorgløs tilværelse.

Apostlen Johannes blev sat i fangelejr på Patmos fordi han ikke ville ofre lidt røgelse på den romerske kejsers alter. Hvordan Johannes døde ved jeg ikke, og jeg tror nogen nulevende ved det med sikkerhed, men alle de andre apostle døde martyrdøden i forbindelse med deres evangelisationsarbejde, og utællelige andre er i årene siden Jesus vandrede på jorden døde på grusom vispå grund af deres bekendelse af Jesus.  Jesus sagde således i Joh. 15,18:Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer.

Og i Matt. 10, 24-25:En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre.   Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk!

Jesus har aldrig lovet os en tryg og rolig tilværelse.

Tværtimod har Han kaldt os til en opgave, som Han vidste ville skaffe os fjender på halsen. Heldigvis er det muligt at have fred i sindet midt i forfølgelsen fordi vi ved at hvis vi holder ud, så venter der en evigvarende belønning (en sejrskrans der ikke visner kalder Paulus det), og så har Gud lovet at som vor dag er vil vores styrke være. Gud giver os altså den styrke vi behøver i de forskellige situationer vi kommer til at stå i.

Nu kommer jeg så til det artiklens titel (Det drejer sig ikke bare om dig) drejer sig om:

OK. Jesus gjorde det klart at hvis bare ét får bliver væk, så vil Han gå ud og finde det, og når Han finder det, glæder Han sig (der bliver stor glæde i himlen over én synder, der omvender sig), men det at vi er kaldede efter Guds formål må vi nu ikke glemme at tale om.

Det blev stærkt for mig,  da jeg satte under-tekster på en tidligere muslim (Nabeel Qureshi’s) vidnesbyrd: 

Muslimer er normalt meget optaget af ære og skam, og da Nabeel blev en kristen, udløste det et forfærdeligt traume i hans familie, som han elskede over alt på denne jord.

Det var så voldsomt at han en hel nat igennem under voldsom gråd råbte til Gud: ”Hvorfor slog du mig ikke ihjel inden jeg fortalte min familie at jeg var blevet en kristen? Så havde jeg været i himlen nu på grund af min tro på dig, og jeg havde været glad og du havde været glad, og min familie havde været glad (fordi de ikke vidste at jeg har forladt islam)”. Midt i alle sine klager hørte Nabeel en stemme sige ”det drejer sig ikke om dig”. Efter at have hørt den stemme rejste han sig og gik ud på gaden, og oplevede så det forunderlige at nu så han alle de mennesker der gik rundt derude som mennesker Jesus har givet sit liv for, og som Nabeel derfor skal elske ved at række dem evangeliet. uanset hvad det koster ham

Mit ærinde med denne artikel er at sige at vi ikke må forkynde et ”navlebeskuende” evangelium, som gør os til kristne der lukker os inde i fællesskaber hvor vi bare kommer sammen for at opleve velsignelse ved samværet, og "skulderklap" fra taleren. Meningen er at vi skal være salt og lys i samfundet. Jesus sagde: man sætter ikke et lys under en skæppe (spand). Vi skal altså ikke bare lukke os inde i lokaler og lyse for hinanden, nej vi skal være som en by på et bjerg, som alle kan se, i Matt. 5,16 siger Jesus:  Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene. Jesus er overordentlig opsat på at frelse det enkelte menneske for det menneskes egen skyld, men det går videre end det: Han ønsker at nå andre igennem det liv det menneske kommer til at leve efter det er frelst.

Hvis du ser Nabeels vidnesbyrd, vil det måske bedre forstå det jeg prøver at sige med artiklen her. Du kan se hans vidnesbyrd ved at klikke her.

På deres frugter kan I kende dem:

Jesus sagde således i Matt. 7,15-21: Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve.  På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler?  Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter.  Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter.  Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.  I kan altså kende dem på deres frugter.  Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.

 Frugtavlere, der dyrker æbler arbejder konstant på at forædle deres æbletræer, så de bærer æbler af høj kvalitet, som kan give dem gode salgspriser, og dermed et godt resultat af deres arbejde, og de træer i deres frugt-plantage, der konstant bærer æbler af dårlig kvalitet bliver hugget om, så de ikke unødigt kræver plads og vedligeholdelses-arbejde i frugtplantagen. Det er ikke den skelnen mellem gode og dårlige frugter Jesus hentyder til når Han taler om gode og dårlige frugter, Det Jesus siger at vi kan se hvilken slags træ vi står over for ved at se på frugterne, for et æbletræ bærer æbler, og en bananpalme bærer bananer, og ikke omvendt. En der er født af Gud vil bære frugter, der ærer Gud, og en der tjener Satan vil bære frugter der ”ærer” Satan,

og så er der en ting mere at sige om at bære frugt:

En gang hvor Jesus så et figentræ der havde blade, gik Han hen for at plukke figner af det, men fandt ingen, og så sagde Han til træet »Aldrig mere i evighed skal nogen spise frugt af dig!«.

Senere så disciplene at træet var visnet fra roden af. Alt hvad Jesus gjorde, da han vandrede på jorden, gjorde Han for at undervise os om åndelige sandheder, og det Jesus gjorde med figentræet fortæller os konsekvensen af at leve et liv, der ikke bærer frugt, som ærer Gud. Jesus sagde noget andet: Matt. 6,20:Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler.  For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være. 

Jeg kan se 2 måder at samle sig skatte i himlen på:

Den ene måde er at optjene en løn, der vil blive udbetalt når jeg kommer i himlen! Men hvad bygger jeg det på?

Jo i1. Kor. 2,10-15 siger Paulus således: Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger.  For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus.  Hvis nogen bygger på grundvolden med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, halm, skal det vise sig, hvad slags arbejde enhver har udført. Dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan hver enkelts arbejde er.  Hvis det, han har bygget, bliver stående, skal han få løn, men hvis hans arbejde går op i luer, skal han gå glip af lønnen, men selv blive frelst, dog som gennem ild.

Ud over det at blive frelst er der altså mulighed for en eller anden belønning i Himlen. Hvad denne belønning består i tør jeg ikke udtale mig om på nuværende tidspunkt.

Den anden måde er frelste sjæle. Hvad bygger jeg så det på?

Jo Matt. 4,13-16:I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker.   I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.  Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.

Vi skal leve vort liv på en måde så mennesker, som Gud kalder til omvendelse, ser på os og på grund af vort vidnesbyrd siger ja til Guds kald.

Og vi skal altid være rede til at forsvare vor kristne tro siger 1. Pet. 3,15: I skal hellige Herren Kristus i jeres hjerte og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har.

 Mit håb for hver enkel kristen er at vedkommende i Himlen vil møde sjæle, der er der på grund af det vidnesbyrd vedkommende har været.

Slutteligt et ord om tro:

Alle evangeliske kristne ved at man bliver frelst af tro. Men hvad er tro?

Den bibelske definition af frelsende tro er:

En tro, der fører til handling og lydighed!

Luk. 9,59-62:Jesus sagde til en anden: »Følg mig!« Men han svarede: »Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.«  Men Jesus sagde til ham: »Lad de døde begrave deres døde, men gå du ud og forkynd Guds rige.« Og en anden sagde: »Jeg vil følge dig, Herre, men giv mig lov til først at tage afsked med dem derhjemme.«  Jesus sagde til ham: »Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige.«

Jesus har helt klart kaldt os til at gøre en indsats!

Joh. 3,36:Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.«

Frelsende tro er kendetegnet ved lydighed!