Salme 23,1-2:
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,
Han leder mig til
det stille vand.
John 10,14:
Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,
HVAD LÆRER KORSET OS?
Jeg vil indlede med at citere Rom. 6,23:For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.
Hvis man foretog en rundspørge i den danske befolkning og spurgte ”hvad lærer korset os?”, så tror jeg svaret ville blive at korset lærer os at Gud er tilgivende og kærlig.
Og dette svar er også rigtigt, men det betyder ikke at folk i almindelighed fuldt ud har forstået hvem og hvordan Gud er, for Korset lærer os ikke alene at Gud elsker os helt ufattelig meget i sådan en grad at Han for at frelse enhver, som tror Ham var villig til at blive menneske og dø den værst tænkelige død; og den fysiske lidelse Han blev udsat for var vel egentlig den mindste del af den lidelse Han udsatte sig selv for,
for det at blive gjort til synd tror jeg var den værste lidelse.
Korset lærer os altså om at Guds nådegave i Kristus Jesus er evigt liv, men også at syndens løn er død.
Vi mennesker har det med at graduere synd på en skala fra 1 til 10, hvor mindre synder kan ses igennem fingre med, men sådan kan Guds hellighed ikke gøre. En syndig tanke er nok til at udelukke et menneske fra evigt liv. For at rense os fra stanken fra syndige tanker og handlinger måtte Gud lægge dem på Jesus og lade Han drikke det forbandelsens bæger, enhver synder fortjener at drikke Matt. 26,37-39:Så tog han Peter og de to Zebedæussønner med sig. Og han blev grebet af sorg og angst. Da sagde han til dem: »Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg sammen med mig!« Og han gik lidt længere væk, faldt ned på sit ansigt og bad: »Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.«
og Luk. 22,44: I sin angst bad han endnu mere indtrængende, og hans sved blev som bloddråber, der faldt på jorden.
Gud undskylder ikke synd eller ser igennem fingre med det, og skal vi undgå at betale konsekvensen for vores synd, så må vi erkende vores synd og omvende os og bede om tilgivelse. Derfor er det trist at man i dag næsten ikke møder forkyndelse, der sætter navn på synd og kalder mennesker til omvendelse. Holdningen til synd bliver mere og mere afslappet blandt bekendende kristne. For eksempel møder man en stadig stigende accept af både skilsmisse og homoseksualitet, selv om Gud siger således i Mal. 2, 14-16: I spørger: »Hvorfor?« Fordi Herren var vidne mellem dig og din ungdoms hustru, som du er troløs imod, skønt hun er bundet til dig som ægtehustru. Dette gør ingen, så længe han er i live. Men hvad søger han da? Guds sæd! Men I skal vogte jer, så længe I lever, og ingen skal være troløs imod sin ungdoms hustru. Hvis nogen fatter modvilje mod sin hustru og sender hende bort, siger Herren, Israels Gud, så dækker han sin klædning med uret, siger Hærskarers Herre. I skal vogte jer, så længe I lever, og ikke være troløse.
Og i Rom, 1, 18-28:For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr. Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen. Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med
kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden;
mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente. Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig.
Korset lærer os altså ikke at Guds kærlighed er så stor at vi ikke behøver at tage synd specielt alvorligt, men bare se på det, som noget vi helt uskyldigt kommer ud i på grund af påvirkningen fra samfundet.
Nej korset lærer os at der uden undtagelse er en pris at betale for al synd, men ordet om korset er ikke det eneste vi finder i Bibelen, selv om det indtager førstepladsen. Bibelen (Guds ord) viser os hvordan sande genfødte kristne skal leve og forholde sig til dem, de møder på deres vej. De skal leve på samme måde, som deres Herre og mester Gjorde for 2000 år siden, vi skal altså have samme kærlighed til mennesker, og samme had til synd, som Jesus, og det er absolut ikke en formel for popularitet.
Jeg kan ikke komme i tanke om et eneste eksempel på at Jesus, når han mødte synd reagerede ved at glatte ud og sige ”det går nok med det, du er ikke værre end så mange andre” Farisæernes store synd var at de omskrev de love Moses havde givet dem, og derfor sagde Jesus i Matt. 23, 27-28: Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed. Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed.
Og i Matt. 23,15:Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I drager over sø og land for at hverve en enkelt proselyt. Og når det lykkes, gør I ham dobbelt så fortjent til Helvede som I selv.
Man kan så afgjort ikke beskylde Jesus for at være diplomat.
Jamen siger du så: ” Jesus fordømte ikke kvinden der blev grebet i hor som det er beskrevet her i Joh. 8,3-11:Men så kommer de skriftkloge og farisæerne med en kvinde, der var grebet i ægteskabsbrud; de stiller hende foran ham og siger til ham: »Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud, og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?« Det sagde de for at sætte ham på prøve, så de kunne anklage ham. Men Jesus bøjede sig ned og gav sig til at skrive på jorden med fingeren. Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.« Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham.
Jesus rettede sig op og sagde til hende: »Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?« Hun svarede: »Nej, Herre, ingen.« Så sagde Jesus: »Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.«
Hvorfor hjalp Jesus hende ud af den klemme hun ved sin synd havde bragt sig i, når nu Gud ikke går på kompromis med synd? Jo reglen var den at når et menneske skulle stenes for overtrædelse af moseloven, så måtte kun de, der ikke selv var skyldige i den samme synd kaste en sten, så Jesus sagde ” den der er uden synd kaster den første sten”, og så luskede de alle lige så stille bort, men Jesus sagde til hende ”synd ikke mere” Jesus kaldte hende altså en synder, og advarede hende imod at fortsætte i synd.
Johannes døber blev fængslet, og mistede hovedet fordi han sagde at Herodes skulle holde fingrene fra sin bror Fillips hustru. Vi skal hade og afsløre synd, og gøre vores bedste til i samme åndedrag at overbevise synderen om vores kærlighed til vedkommende, men kærlighed er ikke at acceptere synd for venskabets skyld. Det er faktisk en ting korset lærer os. Og det at sige sandheden har førsteprioritet hos Gud.
Slutteligt vil jeg vise to undervisninger, der viser netop dette i Gud selv. Den første kan du se ved at klikke her. Den anden kan du se ved at klikke her.