HVORDAN BLIVER MAN HOMOSEKSUEL

HVORDAN BLIVER MAN HOMOSEKSUEL?

Der er i dag i samfundet en tyrkertro på at forklaringen på alt biologisk liv er den, som Darwin opstillede i sin berømte bog ”Arternes oprindelse”. At mennesker alene er resultatet af en naturalistisk evolutionsproces. Derfor arbejder hjerneforskere intenst på at finde biologiske forklaringer på folks opførsel, frem for at søge efter en åndelig forklaring. Er en mand voldelig anlagt, så er han styret af bestemte hormoner, som nærmest tvinger ham til at være voldelig (han kan egentlig ikke stilles til ansvar for sin voldelighed) og på samme måde hvis man er tyvagtig.

Mange tror at folk er homoseksuelle fordi de har et homoseksuelt gen, og at de derfor ikke har mulighed for at være andet.

Bibelen siger dog således i Rom 1,23-27: og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr. Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer.  De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen. Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente. Bibelens forklaring er altså at homoseksualitet er Guds straf over dem, der dyrker skabningen frem for skaberen. Darwins lære har ført til en dyrkelse af skabningen, som overgår alt, hvad der er set tidligere i verdenshistorien. Det kan måske forklare hvorfor  hvorfor lesbiske og bøsser og transkønnede har fået en så magtfuld indflydelse, som de har i dag.


 Skulle man nu finde et homoseksuelt gen, så ville det ikke genere mig, for det er måske netop Guds dom: At Han har givet disse mennesker et sådant gen, akkurat som det forklares i 2. Tess. Kapitel 2 at dem der ikke tager imod kærlighed til sandheden, dem straffer Gud ved at sende vildfarelsens magt over dem, så de tror løgnen og går fortabt.






Gud elsker os højt nok til at Han udholdt korset for at frelse os, men Han er også retfærdig og hellig i en grad, så Han straffe synden. Mange har ikke læst deres Bibel godt nok til at forstå at straffen ikke altid venter til dommedag, for Hebr. 12,7-9 siger:

For jeres opdragelses skyld skal I holde ud; Gud behandler jer som sønner. For hvor er den søn, som ikke tugtes af sin far? Hvis I lades uden den opdragelse, som er alles lod, er I uægte børn og ikke sønner. Engang havde vi vore jordiske fædre som opdragere og havde respekt for dem; må vi da ikke endnu mere underkaste os under åndernes fader, så vi kan få livet?

Jeg hører igen og igen sagt om homoseksuelle: De er jo bare mennesker, som elsker personer af deres eget køn, og er kærlighed egentlig ikke en god ting? Hertil må jeg svare at amerikanske statistikker viser at det er almindeligt blandt bøsser at deres forhold  er meget voldelige, og at de har op til 300 partnere pr. år. Det kalder jeg ikke kærlighed, men umoralsk begær! Jeg har sat  danske under-tekster på den tidligere homoseksuelle Becket Cooks vidnesbyrd, som giver indblik i hvordan Gud kan hjælpe et menneske ud af syndens jerngreb. Du kan se det ved at klikke her.