Salme 23,1-2:
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,
Han leder mig til
det stille vand.
John 10,14:
Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,
OM SANDHED
Bibelen bruger igen og igen udtrykket SANDHEDEN om Jesus. Hvorfor gør den det?
Jo, det er for at vise os kontrasten imellem Gud og Satan, der er betegnet, som LØGNENS FADER. Det er derudover også for at fortælle os at sandhed er godhed og løgn er fordærv, for Jesus sagde i Mark. 1,18: Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. og Han sagde om Satan i Joh. 10,10: Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge.
Adrian Rogers sagde i en af sine prædikener: ”Nogle er feje, de er bange for sandheden. Nogle er dovne, de accepterer halve sandheder”. Jeg synes at det er godt formuleret, og det er interessant at netop de feje i Åb. Kap. 21 nævnes iblandt dem, der skal ende i søen, der brænder med ild og svovl.
Det er ingen tvivl om at det er farligt at ”sky” sandheden, og det gælder lige fuldt om man helt og aldeles lukker af for sandheden, eller om man nøjes med halve sandheder, for som så ofte pointeret: Den sande (frelsende) Jesus er defineret ved summen af Guds ord, og ikke ved kirkelige traditioner. Jeg vil derfor opfordre enhver til ikke at være doven, men sætte alt ind på at søge den fulde sandhed, som er åbenbaret i Bibelen, og ligger åben for enhver, der er født af Gud.
Er Bibelen som en lukket bog for dig bør du nok ransage dig selv, om du rent faktisk er født af Gud.