EGNE ARTIKLER
tredje samling

Forleden, da jeg besøgte min 95-årige mor fik hun samtidig besøg af et ældre ægtepar, som hun har været i bibelgruppe med i 30 år.

Konen fortalte at hun voksede op i   IM kredse, men at hun til sin store glæde på et tidspunkt oplevede "fornyelsen", som IM folk normalt beskriver det at opleve det karismatiske, og som jeg ofte har oplevet med den slags folk baserer hun i vid udstrækning sit gudsforhold på oplevelser. Jeg fortalte så at jeg i 14 år kom i en pinsekirke, der jo nærmest pr. definition er karismatisk, men at jeg forlod den da de overgav sig til torontohysteriet. 

Hun reagerede med at forsvare den såkaldte torontovelsignelse, og citerede så en præst fra Ålborg, som hun ikke kunne huske navnet på for at have sagt noget, som åbenbart var blevet lidt af en åbenbaring for hende. Han havde spurgt ” hvis du ser nogle duer sidde på et tag, hvordan ved du så hvilke der er levende?” Hans svar var ” dem der skider er levende”. Det skulle forstås således at en levende menighed kan kendes på at forkyndelsen der på stedet ikke nødvendigvis kan forsvares ud fra Bibelen. Altså at der er nogle ”smuttere” ind imellem. 

Det er desværre typisk for de kredse at de bruger alle mulige af den slags ubibelske billeder til at undskylde at de afviger fra Bibelens lære

- ikke at de faktisk kender Bibelens lære, men at de i realiteten er ligegyldige over for den, samtidig med at de ærer den med læberne.

Jesus siger i Matt. 7,21-23:Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.  Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn?   Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

Og i Johs. 3,36:Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.«

Og så vil jeg her indsætte hele 5. Mos. Kapitel 13,: Alt det, jeg befaler jer, skal I omhyggeligt gøre. Du må ikke føje noget til og heller ikke trække noget fra.  Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos dig, og han giver dig et tegn eller et varsel, og det tegn eller varsel, han har givet, indtræffer, og han siger: »Lad os følge andre guder, som du ikke før har kendt, og dyrke dem,«  da skal du ikke lytte til, hvad den profet eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud, der sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl.  Herren jeres Gud skal I følge, ham skal I frygte, og hans befalinger skal I holde, ham skal I adlyde, ham skal I tjene, og ham skal I holde fast ved.  Men den profet eller den, der har drømmesyner, skal lide døden, for han har prædiket frafald fra Herren jeres Gud, som førte jer ud af Egypten og udfriede dig af trællehuset. Han har villet lede dig bort fra den vej, som Herren din Gud har befalet dig at vandre ad. Du skal udrydde det onde af din midte. Hvis din bror eller din søn eller datter eller din kone, som du elsker, eller din nærmeste ven i hemmelighed prøver at lokke dig og sige: »Lad os gå hen og dyrke andre guder,« guder som hverken du eller dine fædre har kendt,  men som dyrkes af de folk, som bor rundt omkring jer, enten nærved eller langt borte, over hele jorden,  da skal du ikke give efter for ham og ikke lytte til ham. Vis ham ingen barmhjertighed, og skån ham ikke, dæk ikke over ham, men slå ham ihjel! Du skal være den første, der løfter hånden mod ham, når han skal dræbes; derefter skal resten af folket løfte hånden.  Du skal stene ham til døde, for han har forsøgt at lede dig bort fra Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset.  Hele Israel skal høre om det og blive bange, og man skal ikke mere begå så ond en handling hos dig.

Nu må du ikke falde for fristelsen til at sige at Gud ændrede holdning efter Jesu tid.

For Gud er den samme fra evighed til evighed, og Han sender stadig falske profeter og vranglærere for at teste om vi elsker Ham nok til at sætte Hans ord højere end dem og højere end det fællesskab vi er en del af. Med hensyn til det med hvem der er levende, og hvem der er død, så bruger jeg selv et billede : ”Hvis du kigger ned i en å, hvilke fisk er så de levende? Jo, det er dem, der svømmer imod strømmen, dem som ikke bare flyder med strømmen, der er levende”

Bibelen fortæller os ikke et eneste sted at vi ikke behøver at hænge os så meget i det læremæssige – tvært imod!

 Til slut vil jeg citere 2 skriftpassager, der viser at Gud i dag har  samme indstilling, som da Han skrev/dikterede 5. Mos. Kapitel 13:

1:

Rom. 1,: 18- 28:  For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed.   Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem.   For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning.  For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte.   De hævdede at være vise, men blev tåber,  og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr. Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer.   De udskiftede Guds sandhed med løgnen  og dyrkede og tjente skabningen

i stedet for skaberen Amen. Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang

med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente. Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig:

 2:

2. Tess. 2, 8-12:Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere  og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst.   Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.

 Gud i Det Nye Testamente er altså lige så ”barsk”, som i Gud i Det Gamle Testamente, for dem, der dyrker og tjener skabningen frem for skaberen, dømmer Han til homoseksualitet, og dem, der ikke tager imod kærlighed til sandheden, dømmer Han til at blive forført af vranglærere, så de går fortabt.

Og Han kræver stadig at vi skal rense menigheden for dem, der står for det falske.

Se her i 1. Kor. 5,1-13:Det er almindelig kendt, at der forekommer utugt hos jer, og det af en sådan art, at den ikke engang forekommer hos hedninger, nemlig at en mand lever sammen med sin fars hustru.  Og så er I tilmed indbildske! Burde I ikke snarere være fortvivlede, så han, der har gjort dette, fjernes fra jeres midte?  Hvad mig angår, så har jeg, personligt fraværende, men åndeligt nærværende, allerede fældet min dom over den skyldige, som om jeg virkelig var til stede:  Han skal, når I er forsamlet i vor Herre Jesu navn, og jeg er åndeligt til stede, med vor Herre Jesu kraft  overgives til Satan, så det kødelige kan ødelægges, for at ånden kan frelses på Herrens dag.  Jeres stolthed klæder jer ikke. Ved I ikke, at den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen?  Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus.  Lad os derfor fejre festen, ikke med gammel surdej, ikke med en slet og ond surdej, men med rene og sande usyrede brød.  I mit brev skrev jeg til jer, at I ikke må have med utugtige mennesker at gøre.  Jeg mente ikke i det hele taget utugtige her i verden eller griske mennesker og røvere eller afgudsdyrkere, for så måtte I jo forlade denne verden.  Hvad jeg skrev til jer, var, at I ikke må have med nogen at gøre, der har navn af broder, men lever utugtigt eller er grisk eller er en afgudsdyrker eller en spotter eller en drukkenbolt eller en røver. I må heller ikke spise sammen med sådan en.  Er det da min sag at dømme dem, der står udenfor? Er det ikke dem, som er indenfor, I skal dømme?  Dem udenfor skal Gud dømme. »I skal udrydde den onde af jeres midte.«  

Det vil måske være godt lige her at indskyde at surdej (gær) er et gammeltestamentligt billede på synd.  Det er jo sådan at synden, der er roden til al form for synd er stolthed. stolthed gør folk ”opblæste”, akkurat som gær puster et brød op uden at tilføre brødet nogen form for næring.

Der er så også Ef. 6,13-16:Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå.  Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium.  Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile.

 Paulus bruger her den romerske legionærs rustning, som billede.

I den romerske legionærs rustning var det sådan at det var bæltet, der holdt fast på  brynjen, så den  ikke faldt af. vi får altså at vide at hvis vi ikke har sandhed,  så har vi ikke retfærdighed! Og uden retfærdighed er der ikke adgang til Guds rige.

Det præsten fra Ålborg sagde er altså ikke bare forkert, det er farligt! For dem, der lytter til ham er i stor fare for at miste frelsen (retfærdigheden).

Slutbemærkning:

Det er ikke min agt at udstille mine venner i IM, som ”de gode” og mine karismatiske venner, som de ”onde".

Nej faktisk er det helt fra start IM, der er problemet, for de står anklaget af følgende ord fra Hoseas 4,6:det er ude med mit folk, fordi det ikke har kundskab. Fordi du har forkastet kundskaben, forkaster jeg dig som min præst; fordi du glemmer din Guds belæring, glemmer jeg også dine sønner.

Og egentlig også af Jesu ord i

Mark. 7,6-7:Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud.

Jeg voksede op i IM i Hedensted (mellem Vejle og Horsens), og det er et faktum at det kun var når min far ”tænkte ud af boksen” og sørgede for forkyndere udefra, at der blev givet god grundig bibelundervisning i missionshuset. Ellers kørte man helt og holdent på menneskebud og traditioner, og det var da også når det var forkyndere udefra, der talte at folk blev omvendt og født på ny,

men de stakler, er aldrig fik anden åndelig føde end det IM selv gav, blev jo ikke "klædt på" til at kunne modstå vranglære (den ondes brændende pile).

Jeg kommer ikke i IM i dag, og har ikke førstehåndskendskab til hvordan det nu står til i IM , men de IM-folk jeg møder fra tid til anden giver mig ikke indtryk af at det står bedre til i dag end det gjorde i min barndom.