OM AT SE SIG TILBAGE

OM AT SE SIG TILBAGE

Vi læser i Luk. 9, 57-62:  Mens de var undervejs, var der en, der sagde til ham: »Jeg vil følge dig, hvor du end går hen.«  Jesus sagde til ham: »Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved.«  Og Jesus sagde til en anden: »Følg mig!« Men han svarede: »Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.«  Men Jesus sagde til ham: »Lad de døde begrave deres døde, men gå du ud og forkynd Guds rige.«  Og en anden sagde: »Jeg vil følge dig, Herre, men giv mig lov til først at tage afsked med dem derhjemme.« Jesus sagde til ham: »Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Gudsrige.« Og i Luk. 14, 15-24:  Efter at have hørt det sagde en af

gæsterne til ham: »Salig er den, som sidder til bords i Guds rige!« 

Jesus svarede: »Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange.  Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede!  Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme.  Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind.  Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads.  Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt.  For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.«


Der er mange, der med munden bekender Jesus, som Herre, men alligevel: Når det kommer til stykket, så er det deres eget ego, og hverdagens gøremål, der er Herre i deres liv, for det er jo helt rigtigt hvad Jesus siger i Luk. 16,13: Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.«



Jeg har på det seneste personligt oplevet noget, der (synes jeg) sætter de ovenfor citerede skriftsteder i relief: for nogen tid siden skaffede jeg 500 dansksprogede traktater, som forkynder evangeliet, og jeg fik så hjælp til at hæfte et visitkort, som det, der er afbilledet her ovenover (i højre side)  fast til hver traktat, og jeg dumpede så disse traktater i postkasser i Vejle. Du kan se hvor mange besøg der for nuværende har været på hjemmesiden, som  visitkortet reklamerer for ved at klikke her.

Dette har give mig ”blod på tanden” og jeg har skaffet yderligere 200 traktater, som jeg ønsker at gøre det samme med og så uddele i andre områder i Vejle, men på grund af mit handikap er det mig næsten umuligt selv at klare hæftningen af disse 200 og har så set mig om efter en, der ville hjælpe mig med det  (omdelingen af traktaterne skal jeg nok selv klare), , men har fundet ud af at det er noget af en opgave at finde en, der gider tage hånden op af lommen og gøre en konkret indsats for den Jesus de bekender sig til.


Også i dag gælder det Jesus sagde i  Matt. 15,8: 

Dette folk ærer mig med læberne,

    men deres hjerte er langt borte fra mig,