Salme 23,1-2:
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,
Han leder mig til
det stille vand.
John 10,14:
Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,
HVORDAN BEHANDLER MAN EN VEN?
Hvis en ven har givet eller risikeret sit liv for at redde én, så vil enhver normal person af hjertet forsvare denne vens gode navn og rygte.
hvis man oplever at andre bagtaler og gør nar af denne ven baseret på løgn og forvanskning af vennens udtalelser, så vil man selvfølgelig gøre sit yderste for at korrigere, og se til at vennens handlinger og udtalelser ikke bliver fordrejet 1.
Sådan er det også med en kristens forhold til Gud, som tålte hån og latterliggørelse, og til slut døden på korset for at kunne række frelsen til enhver, som vil tro at Jesus er Kristus (Messias).
En sand kristen bliver oprørt når mennesker fordrejer det Gud har sagt i sit ord, og vil så kæmpe for at sandheden kommer frem om hvad Gud siger, men nu er det jo så sandt, som det er sagt at sandheden er ilde hørt, for det er faktisk ret svært på én og samme gang at være sandhedskærlig og diplomatisk (sige sandheden på en diplomatisk måde), for diplomati kan ikke eksistere uden en vis mængde af ”hvide løgne” eller kompromisser. Derfor vil verden og kødelige kristne altid hade helhjertede kristne, der (netop fordi de er helhjertede) ikke vil "pille" ved Guds ord .
Gud er nemlig så ærekær med hensyn til det Han har sagt at Han har gjort sit ord større end sit eget navn står der i grundteksten til salme 138,2.
Ergo: Hvis man går på kompromis med Guds ord, så lyver man,
hvis man siger at man elsker Gud!
HVAD SÅ MED JORDISKE VENNER?
Det jeg har sagt her ovenfor kan også siges på en helt anden måde: Jesus ER Guds ord, som er sandheden, og hvis man accepterer fordrejninger af Guds or 2, så har man lavet om på Jesus, og så bliver følgende advarsel pludselig uhyggelig aktuel: 2. Kor. 13,5: Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! Ved I ikke, at Jesus Kristus er i jer? Ellers står I ikke jeres prøve.
Hvis man ser et menneske i sin omgangskreds følge en lære, der beskriver en anderledes Jesus, så vil man, hvis man holder af vedkommende forsøge at skåne ham/hende for først på dommens dag at opdage det idet de hørerJesus sige disse forfærdelige ord fra Matt. 7,23: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!
Det kræver kærlighed både til Gud og vennen at advare. Man risikerer helt bogstaveligt at miste venskabet, fordi sådanne advarsler som oftest helt fejlagtigt opfattes, som personlige fornærmelser.
Spørgsmålet er altså det paradoksale:
Elsker du Gud og vedkommende nok til at løbe den risiko at miste vedkommende, som ven ved at holde sandheden i hævd?
1. man kan fordreje på flere måder: Man kan direkte lægge til eller trække fra, eller man kan allegorisere.
Eller man kan citere ude af kontekst eller ko tekst.
2 Man siger jo: "Den de tier samtykker" så en måde at acceptere fordrejninger på er at forholde sig tavs, når man møder det.