Salme 23,1-2:
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,
Han leder mig til
det stille vand.
John 10,14:
Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,
FADERVOR
Vi læser i Matt 6, 7-13: Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.
”fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord”.
Er forkert oversat!
En rigtig oversættelse ville være:
”fordi de tror, at de bønhøres for deres mange tomme/meningsløse gentagelser”.
Sand kristendom og religiøsitet er modsætninger, der gensidigt udelukker hinanden, og teknikken med mange gentagelser er en form for religiøsitet, som bruges af buddhister og hinduer i transcendental meditation, men også af muslimer og katolikker med deres bønnekranse, hvor man gentager den samme bøn for hver perle på kransen. Ydermere har Emerging church bevægelsen sneget det ind i evangeliske rækker i form af kontemplativ bøn. Oven i købet er det gået sådan at det vi kalder fadervor næsten overalt er blevet en remse lidt på lige fod med tomme gentagelser, som Jesus indleder med at advare imod.
Jesus siger ”Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. Derfor skal I bede således”, og så går Han videre og forklarer hvilke bønner Gud vil svare på med anerkendelse, og hvad Hans betingelser er for at opfylde bønnen.
Hvordan nærmer man sig Gud? Jo med følgende ord:
vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn.
Enhver, der er født af Gud må se på Gud, som sin far, og leve et liv, så mennesker, der betragter deres liv anser Guds navn, som helligt, eller som det siges i Matt. 5,16:Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.
Og vedkommende må anerkende at Gud er i himlen (højt hævet over os), og at det er en djævelsk løgn når paven, som ca. 1,5 milliarder nulevende mennesker og selvfølgelig utællelige andre siden starten af den katolske kirke omkring år 300. tilbeder, kalder sig hellig fader, og ufejlbarlig lærer,
Vi læser nemlig i Matt. 23,9-10: I må ikke kalde nogen på jorden jeres fader; for én er jeres fader, han, som er i himlen. I må heller ikke lade nogen kalde jer lærer; for én er jeres lærer, Kristus.
1. bøn: ske din vilje som i himlen således også på jorden.
Vi skal bede om at Guds vilje må ske her på jorden først og fremmest i os selv, og selvfølgelig i andre også. Rom. 12,1:Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste.
2. bøn: komme dit rige
Vi skal bede om at Guds rige må komme.
Faktisk kan vi være med til at fremskynde dets komme det ser vi i 2. Pet. 3,12:mens I venter på, ja, fremskynder Guds dags komme.
3. bøn: Giv os i dag vort daglige brød.
Matt. 6,25-34:Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.
Mad og klæder kan vi bede Gud om at give os, Han vil måske endda give os en bil, så vi kan komme til og fra arbejdspladsen, hvor vi tjener til livets ophold, men jeg er ikke sikker på at vi kan stille krav om hvilken bilmodel det skal være. Betingelsen for at Gud hører vores bøn om mad og klæder er at vi først søger Hans rige og Hans retfærdighed.
4. bøn: Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
beder vi i tro Gud om at tilgive vores synd, så vil Han gøre det,
men betingelsen er at vi tilgiver dem, der har forsyndet sig imod os.
Det med at Gud stiller betingelser er noget man helst ikke taler om i dag, for alt er jo af nåde siges der hele tiden. Det er rigtigt at alt er af nåde, men blæser man én sandhed op til at være hele sandheden, så bliver denne sandhed en løgn!
Lige efter ordene”For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.” Siger Jesus: "For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader
heller ikke tilgive jeres overtrædelser". Jesus taler her til dem, der kan kalde Gud for fader, dvs. dem, der er genfødte.
Du vil måske sige ”så firkantede betingelser ville min kærlige Jesus nu ikke stille. Han sagde det sikkert med et lille smil for at bløde det lidt op.”
Hverken du eller jeg kender Jesu kropssprog, da han sagde dette, men for at der ikke skal være nogen tvivl om alvoren i disse ord, så understregede Jesus princippet med en lignelse i
Matt. 18, 23-35: Himmeriget ligner en konge,
der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.«
Bemærk at kongen ikke overgav den onde tjener til fangevogterne, men til bødlerne, indtil hele hans skyld var betalt.
Bødlers job er at eksekvere dødsdomme, så det Jesus taler om er altså at den der har fået Guds tilgivelse, men ikke tilgiver sin næste, han ender i evig død (helvede) hvor hele hans skyld bliver betalt,
og der står tilmed at man skal tilgive af hjertet. Det er altså ikke tilstrækkeligt at man bare ignorerer og holder sig på afstand af og er ligeglad med det menneske, nej man skal aktivt tilgive, så det menneske ved at det er tilgivet af et godt hjerte, og kan opleve glæden ved tilgivelse.
Et af de bibelvers, som lutherske kristne er mest optagede af er det, de kalder den lille Bibel altså Johs. 3,16:For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Som jeg allerede har sagt, så er det dog således at den, der gør et enkelt bibelvers til hele sandheden, han lever på en løgn, for hvis vi skal forstå Bibelen ret, omkring det den siger omkring et bestemt emne, så må vi inkludere alt det den siger om dette emne. Dette gør Bibelen selv opmærksom på i Salm. 119,160: Summen af dine ord er sandhed, og alle dine retfærdige bud gælder i evighed. Derfor må vi ikke bygge alene på Johs. 3,16, nej vi skal samtidig forholde os til det Jesus siger i Johs. 3,36: Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.« Hvis man ikke er lydig imod Jesu befaling om at tilgive andre, så kan man ”hænge sin hat” på sin tro på Jesus alt det man vil, for ens tro er lige så død, som et legeme uden åndedræt, som vi får at vide i Jak. 2,26. Den, der er ulydig imod Jesus og ikke vil tilgive sin næste har slået følge med de vantro på deres vej til evig fortabelse!
5. bøn: Og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde.
Jak. 1,13 siger: Men ingen, som bliver fristet, må sige: »Jeg bliver fristet af Gud;« for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen.
Gud frister ingen, men det sker at Han, som det skete for Job tillader djævelen at påføre et menneske lidelse for at teste ved-kommendes trofasthed1 over for Gud. Jeg tror at det er det Jesus mener her: At vi skal bede om at dette ikke må ske for os.
Fadervor er altså ikke bare en remse vi kan lire af ved passende lejligheder, og for ligesom at have noget ”fyld” når vi beder, nej det er en liste over hvilke ting man kan bede om, som er efter Guds hjerte, og som Han derfor vil besvare med et ja, men vi skal bede i tro, for vi læser således i
Jak. 1 6-8: Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd.
Hvis du finder at jeg tolker Bibelen lige lovlig bogstaveligt, hør så hvad Jesus siger her i Matt. 7,16-21:På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter. Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Og i Johs. 3,36 siger Han: Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.«
. Jeg vil ikke trække flere eksempler frem her og nu, men Jesus ER faktisk ret radikal. Den virkelige Jesus minder ikke meget om den Jesus der bliver forkyndt fra de politisk korrekte prædikestole rundt omkring, men selvfølgelig:
Jeg er bare "en røst af en der råber i ørkenen". Du bør selv vende disse ting med Gud enten ved at gå direkte til Ham i bøn eller ved at studere Hans tale i Bibelen, eller helst begge dele.
1.
Jeg vil opfordre til at læse hele 5. Mos. kapitel 13 grundigt igennem. Jeg vil ikke indsætte hele kapitlet her, men blot nogle af versene. Her versene 1-4: Alt det, jeg befaler jer, skal I omhyggeligt gøre. Du må ikke føje noget til og heller ikke trække noget fra. Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos dig, og han giver dig et tegn eller et varsel, og det tegn eller varsel, han har givet, indtræffer, og han siger: »Lad os følge andre guder, som du ikke før har kendt, og dyrke dem,« da skal du ikke lytte til, hvad den profet eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud, der sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl.
Gud sætter faktisk vor trofasthed over for Ham på prøve på måder, som ikke er ”politisk korrekte” Han er en nidkær/jaloux gud, som holder nøje øje med vor livsførelse, se for eksempl versene 7 -12: Hvis din bror eller din søn eller datter eller din kone, som du elsker, eller din nærmeste ven i hemmelighed prøver at lokke dig og sige: »Lad os gå hen og dyrke andre guder,« guder som hverken du eller dine fædre har kendt, men som dyrkes af de folk, som bor rundt omkring jer, enten nærved eller langt borte, over hele jorden, da skal du ikke give efter for ham og ikke lytte til ham. Vis ham ingen barmhjertighed, og skån ham ikke, dæk ikke over ham, men slå ham ihjel! Du skal være den første, der løfter hånden mod ham, når han skal dræbes; derefter skal resten af folket løfte hånden. Du skal stene ham til døde, for han har forsøgt at lede dig bort fra Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. Hele Israel skal høre om det og blive bange, og man skal ikke mere begå så ond en handling hos dig.
Gud er så afgjort ikke den lidt usikre nissefar, som Han ofte bliver forkyndt som. Han er almægtig, og Hans vilje vil ske til fulde. Hans kærlighed er reel og langt større end vi kan fatte, men den består ikke i at Han slår en streg over synd, men i at Han lod straffen for vore synder ramme sig selv, og vejen til endelig frelse ligger i at tro Ham, og holde ud til enden, også når Han opdrager på os ved at tillade forskellige prøvelser, der afslører hvem/hvad vi egentlig tilbeder, samtidig med at det virker til vores helliggørelse.Det er jo sådan at vi blev frelst, vi er ved at blive frelst, og vi vil blive frelst.