Salme 23,1-2:
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,
Han leder mig til
det stille vand.
John 10,14:
Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,
John 10,14:
Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,
Salme 23,1-2:
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,
Han leder mig til det stille vand.
GIV OS EN KONGE
Det eller den man sætter sin lid til er ens Gud eller afgud.
Vi læser i Sam. 8. 6-9:Men Samuel syntes ikke om, at de sagde: »Giv os en konge, der kan herske over os,« så han bad til Herren, og Herren svarede: »Alt, hvad folket forlanger af dig, skal du føje dem i. Det er jo ikke dig, de forkaster; men de forkaster mig som deres konge. Nu gør de mod dig, nøjagtig som de har gjort mod mig; fra den dag jeg førte dem op fra Egypten til i dag, har de svigtet mig og dyrket andre guder. Føj dem kun, men advar dem først indtrængende om de rettigheder, den konge får, som skal regere over dem.«
Forskellen på europæisk tankegang og amerikansk tankegang, som den er formuleret i den amerikanske forfatning, er at europæere generelt ser hen til regenten eller regeringen som deres sikkerhed her i tilværelsen, hvor amerikanere, som betegner sig selv, som konservative (tilhængere af forfatningen) ser hen til Gud for sikkerhed. Konservative amerikanere accepterer at livet ikke er uden risici, og at man indimellem bliver ”slået til jorden” og må rejse sig igen, men alene i det at rejse sig igen ligger der faktisk en belønning, og sådanne op og nedture lærer en kristen at sætte sin lid til Gud, og ikke til det jordiske. Det indledende citat fra Samuels bog viser at Gud ser sådan på det at dem, der ønsker konger og regeringer til at herske over dem, de forkaster Ham, for de tror at mennesker og menneskelige konstruktioner giver dem større sikkerhed end Gud gør. Som om Gud ikke, kan eller vil stå bag det Jesus siger her i Matt. 6,25-34:Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede
og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.
Gud har ikke lovet os et liv i konstant luksus, men Han har lovet give os det vi behøver til livets opretholdelse. Jeg ville ønske at hver enkelt kristen ville tage sig tid til at ransage sig selv: Hvem/hvad sætter jeg min lid til?
Stoler jeg i virkeligheden mere på en regering, der igen og igen demonstrerer foragt for Gud og Hans ord end jeg stoler på Guds løfter?
Ærer jeg når det kommer til stykket bare Gud med læberne?
Det er uomtvisteligt at vi nærmer os trængselstiden og tiden for Jesu genkomst,
og om den tid siger Dan. 11,33-35: De indsigtsfulde i folket bringer mange til at forstå det, selv om de en tid bliver offer for sværd, flammer, fangenskab og rov. Og når de bliver det, får de kun lidt hjælp, for mange har sluttet sig til dem på skrømt. De indsigtsfulde bliver ofre, for at de kan blive prøvet, lutret og renset, før endetiden kommer. For den kommer først til den fastsatte tid.
Dem, der har sluttet sig til de kristne på skrømt, de bliver ikke til nogen hjælp for de sande kristne (de indsigtsfulde), for de sætter deres lid til regenter og regeringer frem for til Gud, og det vil jo netop være regenter og regeringer, der forfølger de sande kristne.
Roger Stone fandt ud af at det er bedre at sætte sin lid til Gud end til regering. Du kan høre hans beretning ved at klikke her.