EGNE ARTIKLER
tredje samling

ER DER FRELSE I EN DØD TRO?

Der siges således i Es. 64,5:Vi blev alle som den urene, og al vor retfærdighed blev som snavset tøj. Vi visnede alle som løv, som vinden rev vor synd os bort.

i grundteksten  står der ikke ”al vor retfærdighed”, men ”alle vore retfærdige gerninger”, og som jeg har forklaret i en anden af mine artikler, så er det snavsede tøj der tales om datidens menstruationsbind.

   På Esajas’ tid havde man jo ikke vor tids menstruationsbind i papir, som man klæber ind i trusserne, og så smider bort efter menstruationen. Man brugte det at gå med et stykke stof til at opsuge blodet, og den gang i det varme Mellemøstlige klima var et sådant klæde sikkert ikke særligt lækkert efter brugen, og sådan et stykke tøj bliver alle vores retfærdige gerninger sammenlignet med.

   Luthersk teologi har med rette hamret ind i vores hoveder at frelsen alene er mulig derved at Jesus tog vor synd på sig, og bar den op på korset,  og at vi intet selv kan udrette for vores egen frelse. Alligevel læser vi i Jak. 2, 14- 26:

Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham? Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød,  og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så?  Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død. Nogen vil indvende: »Én har tro, en anden har gerninger.« Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro. Du tror, at Gud er én; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også – og skælver. Tåbelige menneske, ønsker du bevis på, at tro uden gerninger er ufrugtbar?  Blev vor fader Abraham ikke gjort retfærdig af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret? Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen.  Dermed gik det skriftord i opfyldelse, som lyder: »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed,« og han blev kaldt Guds ven. I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger, og ikke af tro alene. Blev skøgen Rahab ikke ligeledes gjort retfærdig af gerninger, da hun modtog sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden vej? For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.

Jakob sætter direkte spørgsmål ved om en tro uden gerninger kan frelse, og i Johs. 3,36 kun 20 vers efter den såkaldt ”lille bibel” i Johs. 3,16:For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

siger Jesus: Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.«

og Jesus siger i Matt. 25, 31-46:Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone.  Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene;  fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt.   For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke?  Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.«

betyder det så at der er modsigelse i Guds ord? bliver vi frelst ved tro alene eller af gerninger?

Vi vil aldrig finde modsigelse i Guds ord!!  Men vi får ofte den samme sag belyst fra forskellige suplerende synsvinkler, og først når vi har fundet frem til en forståelse af Guds ord, som harmoniserer alt det, der bliver sagt har vi fat i den rigtige forståelse.

Når Jesus skiller  folk op i får og bukke baseret på deres gerninger er det ikke fordi fårenes gerninger frelser dem, men det er fordi folks gerninger viser kvaliteten af deres tro, om den er  fuldkommen eller ej. Det kan bedst forklares med det Jesus siger i Matt. 12, 33-37:Tag et træ: Enten er det godt, og så er dets frugt også god, eller det er dårligt, og så er dets frugt også dårlig. For et træ kendes på frugten. Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt?