Salme 23,1-2:
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,
Han leder mig til
det stille vand.
John 10,14:
Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,
John 10,14:
Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,
Salme 23,1-2:
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,
Han leder mig til det stille vand.
giv kejseren, hvad kejserens er,
og Gud, hvad Guds er
Luther levede i en tid, hvor paverne, oven på oplysningstiden,var ved at miste deres magt. De havde stort set regeret egenmægtigt i hele Europa i århundreder, flere og flere regenter (tyske fyrster og andre) så at de nu havde mulighed for at løsrive sig fra pavens politiske magt, og slippe godt fra det. Dette kom Luther til gode på den måde at han som noget nær den eneste teolog nogensinde lykkedes med at sætte sig op imod paven, og slippe fra det med livet i behold. Hans lære blev favnet af mange af de ”oprørske” regenter. Det førte til at kong Christian den 3. den 30. oktober 1536 gjorde lutherdommen til den eneste tilladte religion i Danmark. Problemet med Luther var/er at han stort set satte lighedstegn imellem lovgerninger og gode gerninger, og derfor møder man igen og igen det i luthersk forkyndelse at gode gerninger er noget farligt noget, fordi det (siger man) fører til en tro på at man kan frelse sig selv, hvor vi jo er frelst alene af nåde, men derudover er det gået sådan at forkyndelsen i folkekirken har fået størstedelen af befolkningen til at tro at genfødelsen finder sted i barnedåben. Så kald til syndsbekendelse og omvendelse er stort set forstummet, og Jesu befaling
i Matt. 28,19-20: Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet (understregningen er min) tales der ikke meget om. Helligånden inspirerede Jesu halvbror Jakob til at skrive en epistel, hvori han skrev i Jak. 2,14: Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham? Og længere henne i vers 26: en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.
En levende tro fører til gode gerninger, og Helligånden fortæller via Jakob at en tro uden gerninger ikke er en frelsende tro! Luther sagde at det var en fejl at Jakobs brev kom med i Det nye Testamente på grund af hans (Luthers) forkerte holdning til gerninger. Desværre valgte kong Christian den 3. at Danmark skulle følge Luthers og ikke apostlenes lære. Det har ført til at vi står med et samfund, hvor selv såkaldt personlige kristne hellere vil sætte deres lid til en verdslige regering, når det drejer sig om hjælp til dem, der ikke kan hjælpe sig selv, end de vil lide på at Gud kan/vil overholde sit løfte om at sikre sine børn klæder og føde, så chancen for at få et samfund funderet på tilbedelse af Gud, forskærtsede man til gengæld for et samfund bygget på en lære, der på flere punkter har redigeret i Guds ord, og i dag står vi med et samfund, der er præget af at danskerne er et fredeligt vennesælt folkefærd, hvor indbyggertallet ikke er større end at vi stort set alle er i familie med hinanden. Et samfund, som jo ganske godt beskrives i filmen baronessen fra benzintanken. Og da danskerne er som de er, så ønsker stort set alle kun godt for hinanden, og har valgt et system med et så fintmasket socialt sikkerhedsnet at man påstår at ingen kan falde igennem, men desværre er det et sikkerhedsnet, der er så gudsfjendsk at en hjemmehjælper på Fyn, som jeg engang havde kontakt med blev fyret fordi hun på sin bil skrev ”Jesus frelser”
Vi har altså opbygget et samfund, som mere er baseret på tilbedelse af kejseren end på tilbedelse af Gud, og selv bekendende kristne lovpriser denne ordning fordi man vælger tryghed frem for frihed. Man tror at mammon (højere skatter) er løsningen på alle problemer, men Jesus siger ” Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon”.
Til slut vil jeg pege på Paulus' ord
i 2. Kor. 12, 7-9:
For at jeg ikke skulle blive hovmodig af de overmåde store åbenbaringer, blev der givet mig en torn i kødet, en engel fra Satan, som skulle slå mig, for at jeg ikke skulle blive hovmodig. Tre gange bad jeg Herren om, at den måtte blive taget fra mig, men han svarede: »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.«
Og så vil jeg vise et eksempel på at Gud rent bogstaveligt har omsorg for de hjælpeløse, og med en dokumentarfilm vise hvad Han kan udrette igennem bare ét lydigt menneske, der stoler fuldt og fast på Hans løfter. Den kan du se ved at klikke her. (du kan se den med forstørret billede ved at klikke på firkanten i nederste højre hjørne). Forestil jer at vi var en nation, hvor en målbar del af befolkningen helt bogstaveligt satte deres lid til Gud. Det ville være et pragtfuldt samfund at leve i. Helt tilbage fra apostlenes tid var der en ubrudt linje af kristne fællesskaber i Europa der kendte og forkyndte det sande evangelium, og selv om det er svært at finde, så findes der sådanne små grupper den dag i dag. Gud valgte at bygge sin kirke på klippen (Guds ord), og sagde så: dødsrigets porte skal ikke få magt over den.
Og
Enhver, som hører disse ord (Guds Ord) og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen.
Tænk om vi havde haft et samfund, der var bygget på klippen (Guds ord), og ikke på menneskelære. Personligt ville jeg godt bytte vort nuværende system med tilbedelse af regering ud med et system, hvor Gud er den der bliver tilbedt, og jo tættere vi kommer Jesu genkomst jo mere ville jeg ønske at jeg levede i et sådant samfund.
Du undrer dig måske over hvorfor jeg skriver en artikel som denne?
Det gør jeg fordi jeg tror vort samfund kunne have været markant bedre at leve i for både kristne og ikke-kristne hvis kirkegængerne helt tilbage fra reformationen af var blevet gjort til sande Jesu disciple.
I stedet har vi fået et samfund, hvor omsorgen for dem, der helt uforskyldt ikke kan klare sig selv, er noget man klarer via skattesystemet, og så egentlig siger som Kain gjorde: ”Skal jeg vogte min bror?" og så fortsætter med "Nej det skal jeg ikke, for jeg betaler min skat". Og omsorg for dem, der ikke kan klare sig selv bliver så effektueret via et system, der administreres efter et sæt ”en størrelse passer alle” regler, og systemet er så dyrt at køre at stort set hele frugten af de raskes arbejde via skat og gebyrer ( 82 øerer af hver udbetalt lønkrone) forsvinder ind i et uproduktivt system, der ikke bærer ny frugt.
Jeg er ikke blind for at der kan findes eksempler på at hjælp til ”værdigt trængende” via private organisationer er blevet ydet på en måde, der er ydmygende og nedværdigende for modtagerne af hjælpen, men nu vil jeg så citere hele missionsbefalingen i Matt. 28,19-20:”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”
Jesus har lært os at vi skal ”gå på 2 ben”: Vi skal på en og samme gang forkynde det sande evangelium, og hjælpe dem, der trænger dertil med deres fysiske behov, og her vil jeg pointere at det sande evangelium ikke alene er Johs. 3,16:For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Det inkluderer også Johs. 3,36: ”Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.”
Jeg ved ikke hvor stor en del af befolkningen, der var trofaste kirkegængere for hundreder af år siden, men jeg kan godt forestille mig at andelen var væsentlig større den gang end i dag. Havde præsterne samvittighedsfuldt adlydt Jesu befaling om at gøre kirkegængerne til sande disciple, som ikke blev bildt ind at gode gerninger er noget farligt noget, så kunne vi have stået med et samfund, hvor sand kristen næstekærlighed var samfundets grundvold, og ikke-troende ville så som Jesus sagde prise Gud for Hans genfødte børns gode gerninger. Det ville så have den synergieffekt at flere ville tage imod kaldet til at følge Jesus osv. osv. Kort sagt har Luthers manglende forståelse for Bibelens fulde budskab været en ulykke for Danmark, hvor lutherdom blev det eneste tilladte.
Er det for sent at rette op på det? Det ved jeg ikke, men enhver rettelse af fejl starter med erkendelse af hvad der skal rettes.