OM FARISÆERE

John 10,14:

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,

Salme 23,1-2:

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,

Han leder mig til det stille vand.

OM FARISÆERE

Det er min erfaring at prædikanter og bibellærere generelt bruger farisæere, som eksempel på folk, der er selvretfærdige, men umiddelbart kan jeg kun komme i tanke om 2 steder hvor det er det Jesus anklager farisæerne for. Ikke at Han ikke anklager dem for det- det gør Han!

Men langt de fleste tilfælde hvor Jesus anklager farisæerne er godt beskrevet ved det vi læser her i Matt. 23,27-28: Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed. Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed.

Husk at Jesus altid talte om det åndelige, og meget ofte i billeder, og dødningeben og urenhed skal forstås i sammenhæng med det Han sagde i vers 23 og 24: Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes.   I blinde vejledere, I sier myggen fra, men sluger kamelen.

 

Vi skal så også lige have Matt. 15,1-9 med: Da kom der nogle farisæere og skriftkloge fra Jerusalem til Jesus og spurgte:  »Hvorfor overtræder dine disciple de gamles overlevering? De vasker ikke deres hænder, før de spiser.«  Men han svarede dem: »Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld?  For Gud har sagt: ›Ær din far og din mor!‹ og: ›Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.‹  Men I siger: Hvis nogen siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være tempelgave!  så behøver han ikke at ære sin far.

 I har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering.  Hyklere! Esajas profeterede rigtigt om jer, da han sagde:  Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig,  forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud.«

 Det Jesus skælder ud over er fædrenes overleveringer og menneskebud, som jo fører til åndelig død fordi det faktisk fører til dyrkelse af en anderledes Jesus.  Det egentlige problem med farisæerne er deres vranglære, som i glimt ser rigtig ud, men er en blanding af Guds lære og menneskebud.


Det er så skønt at stå som prædikant foran en forsamling og håne farisæernes selvretfærdighed, for sådan er jeg/vi heldigvis ikke, men i uhyggelig mange tilfælde gælder det for prædikanten at han gør som politikere typisk gør: får publikum til at stirre sig blinde på et bestemt område, alt imedens politikeren bedrager folk på et andet område, som de ikke er opmærksomme på. Det jeg mener er at prædikanterne ofte har ret i at de ikke er selvretfærdige (i hvert fald ikke synligt, men de bruger nu altså fordømmelsen af farisæerne til at herliggøre sig selv), men de forkynder ofte et budskab, som er iblandet menneskelære, som for eksempel at spædbørn bliver genfødt i dåben, eller at man får sine synder tilgivet ved alterbordet.

Begge er ting, som jeg ikke er i stand til at finde i Bibelen, og ingen teolog har nogensinde kunnet hjælpe mig til at finde det.  Medens disse hykleriske prædikanter advarer imod farisæernes selvretfærdighed, så gør de selv det, som Jesus for alvor fordømte farisæerne for: Lærer menneskebud.