SÅ HØJT SOM HIMLEN ER OVER JORDEN

SÅ HØJT SOM HIMLEN ER OVER JORDEN


vi læser i Es. 55, 9-11:  for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres vej og mine planer over jeres planer v10 For som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage dertil men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og giver udsæd til den, der vil så, og brød til den, der vil spise, sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde.


Jeg har igennem årene hørt mange citere  ovenforstående vers 9 og så bruge det, som en undskyldning for slet ikke at forsøge at forstå Guds ord. Altså bruges dette ord til at undskylde dovenskab og ligegyldighed, men Gud siger jo IKKE at vi umuligt kan forstå Ham. Han siger bare at Hans veje (måde at gøre tingene på) er højt hævet over vor vej. Der er ganske rigtigt ting ved Gud vi ikke kan forstå, som for eksempel:


 


1 Hvordan kan 3 personer (faderen, sønnen og Helligånden) være én person?


 


2 Hvordan kunne Jesus være Gud selv, og så tale til Gud midt i folkemængden,

   og få lydelig svar tilbage fra himlen?


 


3 Hvordan kunne Jesus være Gud selv, når Gud talte direkte fra himlen ved Jesu dåb, og sagde (Matt. 3,17): »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«


 


Sådanne ting går over vor forstand, men de kan godt fattes af troen, og ellers er det nu sådan at Guds tale til os i Bibelen rent faktisk KAN forstås af den menneskelige hjerne (Gud har ikke talt volapyk til os) rent faktisk har Han talt klart nok til at Han uden at blive uretfærdig  kan stille os til regnskab omkring det på dommens dag. Derfor er det så vigtigt at vi bruger den bedømmelsesevne Han rent faktisk har udstyret os med til at bedømme lærerne, og så tage ved lære af de lærere Han selv har kaldet og udrustet, for Han har rent faktisk kaldet og udrustet nogle til at være vore sande hyrder, men det er vort eget ansvar at bedømme (dømme om) hvem, der er sande hyrder, og hvem der er lejesvende eller ulve i fåreklæder.