EGNE ARTIKLER
tredje samling

Nikolaitternes gerninger

Inden du læser videre på denne side vil jeg anbefale dig at læse siden om de 7 sendebreve. Du kan komme til siden ved at klikke her.

  Jesus skrev sådan til menigheden i Efesos i Åb. 2,1-6: Dette siger han, som holder de syv stjerner i sin højre hånd, han som vandrer mellem de syv guldlysestager Jeg kender dine gerninger og din møje og udholdenhed og véd, at du ikke kan døje de onde, og at du har prøvet dem, der påstår at være apostle, men ikke er det, og har fundet, at de lyver. Du har udholdenhed og har døjet meget på grund af mit navn og er ikke blevet træt. Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig.  Men det fortrin har du, at du hader nikolaitternes gerninger, som jeg også hader.

Vi ved ikke hvem nikolaitterne var, men vi ved hvad ordet betyder: Dem der hersker over lægfolk.

Jesus hader altså dem, der gør sig til herrer over lægfolk!

Vi mennesker elsker at opbygge organisationer med en ledelse, som styrer organisationen derhen, hvor organisationen har  besluttet at den skal hen. Sådan er det også I kristent arbejde.

  Ledelsen I sådanne kristne organisationer behøver ikke nødvendigvis at gå rundt med en diktator I maven, Ofte er de velmenende mennesker, det kun ønsker at sikre at menigheden ikke “kører I grøften” rent læremæssigt. Det er et godt ønske, men faren ved et hierarkisk styre I en menighed ligger I at ledelsen selv kan være vildledt eller rode sig ud I vranglære, for så at ende op med at føre hele menigheden (som ikke er opdraget og uddannet til at tænke selv) I uføre. Der er mange eksempler på dette blandt organisationer, der kalder sig kristne: Den katolske kirke, den danske folkekirke, Jehovas vidner, mormonerne osv.

For øvrigt:

uanset hvor velmenende sådan en hierarkisk ledelse er, så udtrykker styreformen mistillid til Guds evne til at klare opgaven selv, for det er klart at Guds plan altid har været at Han vil lede kirken selv.

Dette synspunkt vil jeg gerne have lov til at begrunde:

Gud lod Jeremias profetere om den nye pagt¹,  med disse ord fra Jer. 31,31 – 34 (bemærk at den nye pagt er med Israel): Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De brød min pagt, skønt det var mig, der var deres herre, siger Herren. Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: »Kend Herren!« For alle kender mig, fra den mindste til den største, siger Herren. Jeg tilgiver deres skyld og husker ikke længere på deres synd.

Ingen skal belære sin landsmand og sige ”kend Herren” for alle kender Ham. Alle genfødte mennesker har fået Helligånden, som pant, og i vor tid, hvor alle har adgang til en Bibel (Guds ord) er det sådan at Gud ved hjælp af sit ord og Helligånden kan vejlede hver enkelt af sine børn, for alle, som er født af Gud har fået Helligånden, som pant.

Senere sagde Jesus således I Matt. 23,8: I må ikke lade jer kalde rabbi; for én er jeres mester, og I er alle brødre.

Rabbi betyder mester og lærer, så her bekræfter Jesus ordene fra Jeremias om at vi alle er ligestillede, som brødre, og Jesus er selv vor lærer (Bibelen er Jesus).

Jeg vil selvfølgelig ikke tale imod at modtage undervisning fra godt uddannede genfødte teologer, som i sandhed stræber efter at være Guds tjenere, men jeg vil advare imod ukritisk at sluge alt det der lyder fra prædikestolene. Vi må alle gøre, som jøderne i Berøa (ApG 17,11 – 12): Jøderne dér var mere retsindige end de i Tessalonika, de tog imod ordet med al god vilje og granskede daglig skrifterne, om dette forholdt sig således.

Selv Paulus ”så de efter i sømmene”, og det roser Bibelen dem for!

En menighedsledelse, der har den rigtige holdning, vil glæde sig over kritik fra lægfolk af 2 årsager:

1 Hvis deres undervisning kan forsvares ud fra Bibelen giver det dem en anledning til at

     underbygge undervisningen yderligere ud fra skrifterne.

2 Hvis deres undervisning ikke kan forsvares ud fra Bibelen giver det dem en anledning til at

     korrigere den fejlagtige undervisning, og selv komme på plads rent læremæssigt.

Det jeg har givet udtryk for her beskrives ofte, som en lavkirkelig holdning, og jeg skal da være den første til at erkende at der er mange eksempler på lavkirkelige menigheder, der er røget ud i forfærdelig vranglære, men sagen er jo den at Gud ganske rigtigt ønsker at alle skal frelses, men Han ønsker ikke at fylde Himlen med viljeløse robotter. Han har givet os retten til at vælge selv, selv om Han vidste at flertallet ville vælge forkert. Han har altid opereret med en trofast rest. Dette genspejler sig i hele Hans skabning: Kun en lille rest af de laks, der udklækkes på gydepladserne højt oppe i elvene overlever, så de kan føre bestanden videre. Dette billede ser vi igen og igen i naturen. i Rom. 11,5 læser vi: Sådan er der også i vor tid blevet en rest tilbage, som er udvalgt af nåde. Og Jesus sagde således i Matt 7,13 - 14: Gå ind ad den snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den.

Billedet er det samme i lignelsen om sædemanden, hvor kun en brøkdel af sæden falder i frugtbar jord og vokser op og giver mangefold udbytte.

   Gud ved, at der vil forekomme spild, Han siger endda at det er nyttigt (læs om det ved at klikke her), men vi mennesker tror at vi, hvis vi styrer dygtigt kan/skal undgå spild. Faktum er dog at vi ikke kan organisere os frem til at alle bliver frelst. Vi kan ikke tvinge alle ind ad den snævre port, men vi kan gøre en ihærdig indsats for at hjælpe folk til at tage imod kærlighed til sandheden, så de selv (ved Helligåndens og Guds ords hjælp) vælger den trange vej, som fører  til frelse, og vi kan gi dem frihed til at fungere under Guds direkte ledelse, så de bliver det Gud havde tænkt sig (1 Pet. 2,5): et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som ved Jesus Kristus er velbehagelige for Gud.

Et par ord om  ypperstepræster:

Forhænget ind til det allerhelligste flængedes fra øverst til nederst da Jesus opgav ånden. Ergo er vejen til det allerhelligste åben for alle Guds børn, og ikke kun for ypperstepræsterne.

Hvem er så vor tids ypperstepræster? Jo for katolikkerne er det kardinalerne og paven, for Jehovas vidner er det Vagttårnsselskabet, for mormonerne er det ledelsen i Salt lake city. For lutheranerne er det de teologer, der har specialiseret sig i at udlægge Luther og kirkefædrene.

  Vi er dog ikke afhængige af jordiske ypperstepræster, for vi har vores evige ypperstepræst i Himlen, som har lovet at være med os alle dage, og at hvor 2 eller 3 er forsamlede i Hans navn vil Han være til stede. Hebr. 3,1 siger Derfor, hellige brødre, I, som har fået del i en himmelsk kaldelse! se hen til vor bekendelses apostel og ypperstepræst, Jesus.

Slutbemærkning:

Taler jeg imod at en menigheds ledelse bruger hele dens styrke på at bevare fællesskabet i den sunde lære? Nej tværtimod! Jeg vil bare hævde at dens styrke skal være Åndens sværd (Bibelen, og sand udlæggelse af Bibelen) og ikke sværd i form af organisationens tradition og magt.

1 Jesus indstiftede den nye pagt aftenen før sin korsfæstelse med disse ord fra Luk. 22,20: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer.: